282
1598.
have forestaaet sit Embede troligt og vel; dog skal alt gaa til efter Ordinansen. K. Udt. i J. T. 5, 68 b.
17. Juni (Kbhvn.). Miss. til Tolderen i Ysted. Anne Oluf Biørnsens i Ysted har ansøgt Kongen om, at hun paa Grund af hendes Armod maa faa de 15 Dlr. eftergivet, som hun skylder i Hestetold. Kongen har bevilget dette. Sk. T. 3, 60.
— Aab. Brev om Stadfæstelse paa Sakskøbing Købstads Privilegier. Udt. i Sm. R. 5, 16.
19. Juni (—). Aab Brev om, at Bønderne i Turebye Len skulle gøre Tynge til Gaarden med Ægt, Arbejde, Pløjning, Kørsel af Møg og ellers i andre Maader, saaledes som de ere pligtige til, naar de tilsiges af Lensmanden eller hans Fuldmægtige, uden i nogen Maade at besvære sig derved. Udt. i Sj. R. 14, 162. Miss. til Arrildt Hvitfeldt. Da Kongen har Brug for nogle Læster Rug til Sæderug ved Frederiksborg Slot, skal Arrildt Hvitfeldt paa Kongens Vegne tilforhandle sig 32 Læst Rug i Gers Herred og sende dem til Frederiksborg Slot. For at han bedre kan faa Rugen til Købs i Herredet, maa han taksere enhver af Bønderne i Herredet for, hvor mange Skæpper Rug han skal sælge til Kongen, dog skal han tage tilbørligt Hensyn til hver Mands gode Lejlighed og Formue. Der sendes ham Pasbrev, for at Rugen desbedre kan fremkomme med de nødvendige Vogne. De Penge, som han giver for Rugen, maa han føre til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 19, 146.
— Aab. Brev om Stadfæstelse paa Landskrone Købstads Privilegier. Sk. R. 3, 69.
— Aab. Brev om, at der i lang Tid har været Trætte mellem Johan Rud til Møgelkier og Fru Carin Gyldenstjerne, Holger Rosenkrantz's Enke, til Stiernholm om Bekendelse efter udædiske Menneskers Ord, Beskikkelse og anden Uvilje, som deraf er opvokset mellem dem, hvilken Trætte i lang Tid har været forfulgt til Herredsting og Landsting og nu har været indstævnet for Kongen og Danmarks Riges Raad paa den almindelige Herredag i København Hellig Trefoldigheds Søndag 1598. Da Kongen som kristen Øvrighed ikke gerne ser nogen Uenighed mellem sine Undersaatter og gode Mænd og deres Venner, har han ladet det være sig magtpaaliggende at forlige dem og har ogsaa i Dag faaet dem forligt om al deres Uenighed, saaledes at de i Kongens og nogle Raaders
