Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/312

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

296

1598.

nu har indleveret Brevet i Rentekammeret, skal Envoldt Kruse betale ham de 20 Dlr. og føre dem til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sj. T. 19, 147.

4. Juli (Kbhvn.). Oprejsningsbrev for Rasmus Olufsen i Broholmb i Dallum Klosters Len, der var bleven gjort nederfældig paa Dallum Klosters Birketing, fordi han paa Fynbo Landsting skal have fortalt sig mod Erik Bilde til Kiersgaard. Udt. i F. R. 3, 39 b.

— Aab. Brev om, at Oluf Meckelborg, Borger i Flensborg, i Sommer maa ud drive nogle Græsøksne, som han har købt i Sverrig, gennem Riget til Fyrstendømmet, dog skal han svare sædvanlig Told af dem. J. R. 6, 97. Miss. til Borgemestre og Raad i Thisted. De have klaget over, at Borgerne i Byen besværes meget med at holde 2 Hørere i Skolen, der daglig skulle have deres Kost og Tæring hos Borgerne, og anmodet om, at Hørerne maa blive afskaffede. Da det er deres egne Børn, der undervises af Hørerne, og det falder dem besværligt at underholde disse, tillader Kongen dem at afskaffe Hørerne, saafremt de paa anden Maade med ringere Bekostning kunne lade Børnene undervise, da jo deres egne Børns Nytte og Bedste maa være dem selv mest magtpaaliggende. J. T. 5, 74. Miss. til Hendrik Belov. Da Kongen har bevilget, at alle Herredsfogder i Kalløe Len maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt og Arbejde af deres Gaarde, saalænge de ere Herredsfogder, skal han rette sig herefter og indføre det i sit Regnskab. J. T. 5, 74.

5. Juli (—). Aab. Brev om, at Christen Hansen til Nørgaard for nogen Tid siden er kommen for Skade at ihjelslaa Peder Rud til Fulsang, af hvilken Grund han i nogle Aar har opholdt sig udenfor Riget, fordi han ikke trodsigt har villet gaa den dødes Slægt og Venner under Øjne. I den Tid har hans Slægt og Venner, endog ved fyrstelige Personer, ofte ydmygeligen og venligen henvendt sig til den dødes Venner om Forsoning og Tilgivelse, da Drabet formentlig er sket af Nødværge, men alt forgæves, indtil nu hans Slægt og Venner have indstævnet Sagen for Kongen og Danmarks Riges Raad paa den Herredag, der nu Helligtrefoldigheds Søndag har været holdt i København, for efter de Vidnesbyrd, som Kongen straks, da Gerningen var sket, ved sin Marskalk lod tage, at faa paadømt, om Drabet var sket af Nødværge eller ej. Kongen