303
1598.
nedsættes med 500 Dlr.; Predbiørn Gyldenstjernes Afgift af Bøfling Len med 400 Dlr. J. R. 6, 102. Orig. (ang. Jakob Seefeldt).
8. Juli (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Odts Herreds Ting straks maa flyttes fra Nykøbing og lægges paa det gamle eller et andet bekvemt Sted. Sj. R. 14, 169. (Tr.: CCD. III. 70 f. Dsk. Saml. 2. R. II. 235 f.). Miss. til Ebbe Munk. Da Kongen har bevilget, at Søfren Persen Bierrig, Kirketjener paa Frederiksborg, maa blive Slotspræst paa Antvorskouf i den nuværende Sognepræst Hr. Thomis N.'s Sted, skal Ebbe Munk befordre Søfren Persen Bierrig fremfor nogen anden dertil og lade ham nyde den Rente og Indkomst, som Hr. Thomis har haft. Udt. i Sj. T. 19, 148.
— Miss. til Christoffer Parsberg. Da det Monument, som skal opsættes i Roskilde Domkirke over Kongens Faders Grav, nu er færdigt og med det første skal føres did og opsættes, skal Christoffer Parsberg skaffe Mesteren det Jærn, Bly og Kalk, som han har Brug for dertil, føre Betalingen derfor til Udgift i sit Regnskab og skaffe Mesteren den Folkehjælp, han behøver. Udt. i Sj. T. 19, 148. Aab. Brev om, at Jørgen Friis maa indfri Løfdal og Skals Tiender og bruge dem under Slottets [Hald] Avl, dog kun saafremt de Breve, som de nuværende Indehavere have paa dem, lyde paa, at de maa indfris, hvis Kongen begærer det. Hvis Jørgen Friis indfrier Tienderne, skal han være pligtig til at svare Kongen og Kirkerne, hvad de aarlig pleje at faa. Udt. i J. R. 6, 102.
— Miss. til Jørgen Friis. Da Kongen har bevilget, at han maa indfri Løfvel og Skals Tiender under Hald Slot og bruge dem under Slottets Avl, skal han undersøge, paa hvilke Vilkaar Tienderne ere bortforlenede, og om Brevene give Kongen Ret til at indløse dem, naar han begærer det. Hvis han derefter indløser dem, skal han indtil videre svare Kronen og Kirken den Rettighed, som hidtil aarlig er svaret af dem. J. T. 5, 76. Miss. til Jørgen Friis og Predbiørn Gyldenstjerne. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Del af Kronens Gods til Vestervig Kloster skal være meget ødelagt og overløbet af Sand, saa de derpaa boende Bønder ikke formaa at udrede den sædvan- 1 Løvel, Norlyng H.