310
1598.
tienden af Stege Sogn paa Møen, kvit og frit. 14, 171. Sj. R.
2. Aug. (Kbhvn.). Miss. til de Lensmænd i Jylland, Fyen, Sjælland, Laaland, Falster, Skaane, Halland og Blekinge, der have Købstæder i Befaling. Kongen har bragt í Erfaring, at Borgerne i Købstæderne her i Riget ikke ere saaledes stafferede med Vaaben og Værger, som de burde være, ej heller rigtig takserede for, hvad Slags Vaaben og Værger de skulle holde og have i Forraad, og det af den Grund, at man hidtil kun har brudt sig lidet derom og at enhver næsten har raadet sig selv og holdt de Vaaben, han lystede. For at Kongen for al forefaldende Lejligheds Skyld kan vide Borgerne i Købstæderne tilbørligt stafferede med Vaaben og Værger, saa de kunne være rede, om det gøres behov, skulle de med det første kalde Borgerne i de Købstæder, de have i Befaling, for sig og taksere dem saaledes, at enhver holder de Vaaben og Værger, som han af yderste Formue kan afstedkomme, saa vidt muligt ordnende det saaledes, at hvor der er 100 Mand, udgøres der 60 Skytter, hver med Stormhue, 20 med lange Spidser og fuld Rustning, som dertil hører, og 20 med Hellebarder. Naar Borgerne saaledes ere takserede, skulle Lensmændene mønstre dem og inden Mikkelsdag indsende rigtigt Register over dem til Kancelliet. De skulle ligeledes lade optegne, hvor mange Harnisker, Bøsser, lange Spidser og Hellebarder der mangle, og give alle dem, der mangle Vaaben, Ordre til inden Paaske at skaffe sig Penge til de Vaaben, de mangle; Kongen vil saa siden for en billig Betaling skaffe dem disse Vaaben, da han har bestilt adskillige Slags Vaaben udenlands, som ved første Lejlighed ville blive ham sendte. De skulle nøje paase, at Borgerne blive takserede efter deres yderste Formue, og at der ikke bliver set gennem Fingre med nogen. Jylland Albret Friis for Ribe og Varde; Casper Markdanner for Kolding og Vejle; Johan Rud for Thisted; Knud Brahe for Aarhus; Jørgen Friis for Viborg, Hobro og Nykøbing p. Mors; Jacob Høg for Skive; Preben Gyldenstjerne for Ringkøbing, Holstebro og Lemvig; Eske Brock for Randers; Jacob Seefeldt for Mariager; Niels Skram for Horsens; Manderup Parsberg for Aalborg, Sæby og Skagen; Envold Kruse for Hjørring; Hendrik Belov for Grenaa og Æbeltoft. Fyen Knudt Rud for Odense, Assens og Bogense; Preben Bild for Middelfart; Lauridts Brockenhuus for Nyborg, Kerteminde, Faaborg og Svendborg; Niels Friis for Rudkøbing. - Sjæl- -