Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/358

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

342

1598.

lum Herred, der have gjort og svoret et ulovligt Markeskel. Udt. i J. R. 6, 109.

9. Nov. (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1598 at regne, for Jacob Beck til Førsløf paa Varberg Slot og Len. Han skal holde Slottet i en tryg og fast Slotslov, Kongen og Danmarks Riges Raad til troer Hænde. Til Underholdning af sine Svende, Slottets og Ladegaardens daglige Folk og de Bøsseskytter, der pleje at underholdes paa Slottet, maa han oppebære følgende aarlige Genant: 350 Dlr., 5 Læster 3 Pd. Rug, 1012 Læst 6 Pd. Byg, 12 Pd. Byg til Gryn, 760 Tdr. Havre, 18 Tdr. 5 Pd. Smør, 70 Bolsvin, 13 magre Svin, 30 Køer, 266 Faar og Lam, 307 Gæs, 318 Par Høns, 9 Spegelaks, 1 Td. Aal, 78 Dlr. til Kost paa 2 Vogndrenge, der drive Slottets Arbejdsvogne, som bruges til Bygningen, og 16 Dlr. til Løn og Klædning til dem begge; hver Læst Rug skal regnes til 40 Tdr. og hver Læst Byg til 48 Tdr. Endvidere maa han selv oppebære al Avlen og Affødningen og hvad anden Fordel der kan falde paa Slottets Ladegaard, ligesaa al Avlen til Aas Kloster, men af de Laksefiskerier og Aalefiskerier, som findes i Lenet og tilhøre Kronen, skal han svare 1 Td. Laks i aarlig Afgift. Kongen forbeholder sig al den Fordel, der kan falde af Slottets Teglovn, dog skal Jacob Beck paase, at der medgaar saa ringe Bekostning som muligt til den. Han maa selv oppebære Tiendedelen af den uvisse Indkomst. Han skal tjene Riget med 12 geruste Heste. De 3 Roder Knægte paa Slottet skal han lønne som sædvanligt, 5 Gylden til hver Knægt, regnet 3 Mk. danske paa hver Gylden, derimod skulle de ingen Kommis have. Med Hensyn til Befalingsmændene, Arkelimesteren og Bøsseskytterne skal han forholde sig ligesom Jørgen Brahe har gjort. Knægtene og Bøsseskytterne skulle daglig holdes til Stede paa Slottet, og Jacob Beck maa ikke sende dem ud i Lenet, enten i Slottets eller i hans egen Bestilling, og ej heller paa anden Maade bruge dem til noget, som de ikke ere bestilte til. Da Kongen lader bekoste stor Bygning paa Slottet og Udgiften dertil løber højt op, skal Lensmanden eller i hans Fraværelse Skriveren hver Lørdag Aften i Nærværelse af Bygmesteren, eller i hans Fraværelse Mestersvenden, gøre op med Arbejdsfolkene og Pligtsfolkene, hvad de have fortjent i den forløbne Uge, tage Bevis, underskrevne af Bygmesteren eller Mestersvenden, paa disse Afregninger og aarlig lægge dem ved Regnskabet. [Iøvrigt med Artiklerne 1-22]. Sk. R. 3, 80 b.