351
1598.
fra Christen Munk til Giessinggaard; dog skal Afgiften deraf følge Kirken. Udt. i J. T. 5, 91.
3. Dec. (Kbhvn.). Miss. til Forstanderne for det almindelige Hospital i Randers om at optage Præsten Jacop Mouritsen i Hospitalet og give ham samme Underholdning med Klæder og Føde, som de andre Hospitalslemmer faa. Udt. i J. T. 5, 91 b.
5. Dec. (—). Miss. til Hofmesteren om at lade det aabne Brev om Forbud mod Udførsel af Byg og Malt forkynde i København, saa baade indlændiske og udlændiske kunne vide at rette sig derefter. Udt. i Sj. T. 19, 176. Han har indbe-
6. Dec. (—). Miss. til Jørgen Friis. rettet, at der sidste 27. Nov. er skudt et Dyr i Kronens Enemærke til Hald Slot og at Bonden, hvem Skoven tilhører, har set, at der var 3 Karle til Stede, da Dyret blev skudt, og at de i Fællesskab have ført det bort. Da Kongen paa ingen Maade vil finde sig i saadant Hovmod, skal Jørgen Friis med Flid lade de 3 Karle eftertragte, lade dem tiltale og forfølge paa det højeste med Retten og tage den over dem afsagte Dom beskreven. J. T. 5, 91 b.
7. Dec. (—). Miss. til Axel Gyldenstjerne og Gabriel Sparre. Hendrik Rammel, Embedsmand paa Aahusgaard, har nu i næsten 16 Aar klaget over, at Fru Giørvel Gyldenstjernes Arvinger i langsommelig Tid have haft nogle Breve staaende i et forseglet Kammer paa hans Gaard Beckeskouf, og skønt han ofte, sidst for et Aar siden, har erhvervet kongelige Befalinger til Arvingerne om at optage Kamret og Brevene, hvilke Befalinger han har ladet tilstille alle de Arvinger, der have været til Stede her i Landet, have Arvingerne dog altid besværet sig ved at efterkomme de kongelige Befalinger, fordi en Del af Arvingerne ikke ere til Stede, men bo i Sverrig. Da Hendrik Rammel nu paany har anmodet om en Befaling til Arvingerne og det i sig selv er meget ubilligt, at han ikke skal være sit eget Hus mægtig, men at der skal gøres ham Hinder deri af fremmede, og da Kongen ogsaa formoder, at der blandt Brevene findes flere, som ikke alene angaa Beckeskouf Gaard og Gods, som Hendrik Rammel har faaet arvelig tilskødet af Kongens Fader, men ogsaa Kronen, saa Kongen lige saa vel som Hendrik Rammel kan have Interesse i dem, vil Kongen ikke længere tilstede, at Brevene staa forseglede paa Beckeskouf til Skade baade for Kronen og Hendrik Rammel. Det befales
