Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/383

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

367

1599.

ret kan blive leveret, medens det gode Føre nu staar. Sj. T. 19, 196.

10. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Knud Grubbe om saa snart som muligt i [Blekinge] Len at lade hugge 15,000 Nagler, hver 2 Fod lang, og 5000 Nagler, hver 1½ Fod lang, og føre det, som de komme til at koste, til Udgift i sit Regnskab. Sk. T. 3, 76 b. Mageskifte mellem Claus Mund til Serrislefgaard og

— Kronen. J. R. 6, 110 b. (Se Kr. Sk.). Følgebrev for Claus Mund til Bønderne paa det Gods, han har faaet til Mageskifte af Kronen. Udt. i J. R. 6, 112 b.

— Miss. til Abbedissen i Maribo Kloster. Da Kongen har tilskiftet Claus Mund til Serridslefgaard noget Maribo Klosters Gods, nemlig Serridslefgaard med nogle Gadehuse, der bruges under Gaarden, og 1 Gaard i Serridslef, for noget Gods i Nors Sogn i Hillerslef Herred i Thye, nemlig Vorninggaard, 1 Gaard i Vorning og hans Part i 1 Gaard i Nors By, skal hun annamme Godset i Thy under Klosteret og lade det indskrive i Jordebogen blandt andet Klosterets Gods. Sm. T. 6, 27.

19. Jan. (Auskær). Miss. til Knudt Grubbe. Han har indberettet, at mange af Sverrigs Riges Indbyggere, baade adelige og andre, ere dragne ind i Købstæderne i Blekinge, opholde sig der med Hustru, Børn og Tjenere og Dag for Dag blive flere, ligesaa at nogle Skibe, ladede med Proviant og Fetalje, og med nogle Krigsfolk og Hejdukker ombord, som Kongen af Polen og Sverrig har sendt til Undsætning for Fæstningen Kalmar, ere indkomne i Kongens Havne og Købstæder, hvorfor Hr. Carel, Sverrigs Riges Arvefyrste, skriftlig har anmodet ham om ikke at tillade, at Provianten kommer til Kalmar, da denne Fæstning i Modstrid med den mellem Kongen af Sverrig og Polen og Hr. Carel gjorte Afsked er bleven besat med fremmede Krigsfolk. Da Knudt Grubbe i den Anledning har begæret at faa at vide, hvorledes han skal forholde sig, befales det ham at tilkendegive de ovennævnte Svenske, at de maa have deres Tilhold i Lenet, saalænge de opføre sig tilbørligt og rigtigt og det kan være Kongen, hans Rige og Undersaatter uden Skade, dog skulle de straks angive deres Navne og hvor mange de ere hos ham, og han skal foreholde dem, at de ikke maa drage fra det Sted, de have nedladt sig paa, førend de have tilkendegivet ham det, for