Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/389

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

373

1599.

Kyster, Niels Skaufboe og Niels Christensen beraabe sig paa, der ere saa nøjagtige, at de kunne befri dem for Jørgen Kaas's Tiltale for Gælden, hvor vidt disse bør blive ved Magt, og hvor meget de tre nævnte Personer ere pligtige at betale efter deres Haandskrift og hvad de bør være fri for. De skulle afsige en endelig Dom og give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 79.

4. Febr. (Antvorskov). Aab. Brev om, at Envold Kruse til Hiermidslefgaard, Rentemester, har berettet, at en, ved Navn Christen Pedersen, der tjente Præsten i Nørholm, paa sin rette og lovlige Vej uskyldig er bleven dræbt af Jens Nielsen i Nørholm og dennes Søn, og at Sandemændene i Hornum Herred ikke inden Sjetteugers Dagen, som Loven paabyder, have kunnet gøre deres Tov, fordi Sagen er bleven forhalet i lang Tid ved Vidnesbyrd, som Manddraberen har erhvervet. Da Envold Kruse nu paany vil forfølge Sagen, meddeles der ham herved Oprejs - ningsbrev i Sagen. J. R. 6, 113.

5. Febr. (—). Aab. Brev om, at Hr. Edvard Fortunatus, Markgreve af Baden og Hogsperg, Greve til Spanheim og Eberstein, Herre til Lahr og Malberch, med Følge paa hans Rejse fra Sverrig til Tyskland frit og sikkert maa rejse her igennem Riget, dog skulle Markgreven selv og hans Følge saa ogsaa forholde sig tilbørligt mod Kongens Undersaatter og ikke i nogen Maade forurette disse. Kongen paabyder alle at befordre Markgreven og hans Følge paa det bedste og forbyder alle at vise nogen Modvillighed mod Markgreven og hans Følge eller at tilføje dem nogen Skade eller Overlast. Sj. R. 14, 200 b.

— Miss. til Lav Beck. Kongen har bevilget, at en af Fru Talle Rosengaards Tjenere, som han holder fængslet paa Ringstedt Kloster, fordi han har skudt et Dyr, maa komme ud af Fængslet og blive fri. Udt. i Sj. T. 19, 197 b.

— Miss. til Bispen i Lund. Borgemestre og Raad i Malmø have indberettet, at Skolemesteren i Malmø kun er forsørget med en meget ringe Løn og Underholdning og af den Grund fra gammel Tid af har haft et Sogn, kaldet Hyllie, lige op til Malmø, men at dette Sogn siden er kommen fra Skolemesteren, idet en Skolemester, ved Navn Hr. Olluf, har beholdt Hyllie Sogn sammen med Bonkeflod Sogn, da han kom fra Skolen. Da imidlertid Bonkeflod Sogn er godt og rigt nok til alene at underholde en Sognepræst, have de anmodet om, at Hyllie Sogn igen maa blive