406
1599.
Udførsel af Byg og Malt paa Landstingene. Udt. i Sj. T. 19, 214.
14. Juli (Kbhvn.). Miss. til Kapitlet i Viborg. Kongen har bragt i Erfaring, at de til stor Skade for den søfarende Mand ere meget forsømmelige med at holde den Søtønde ved Magt, som de skulle lade udlægge ved Læsø, idet Tønden, naar den enten slaas i Stykker, bortflyder eller optages om Vinteren, ikke igen bliver udlagt i Tide. Det befales dem i den Anledning at føre flittigt Tilsyn med, at Søtønden herefter altid bliver holdt ved Magt og udlagt i Tide, undtagen naar den for Vinterens Skyld skal optages. J. T. 5, 104 b. og
— Miss. til Christopher Rosenkrantz. Hans Broder Otte Rosenkrantz har berettet, at han efter Loven er Værge for Peder Norbys Børn, men som bosiddende i Hertugdømmet Slesvig, langt borte fra Børnenes Arvegods, og tilmed behæftet med legemlig Sygdom og Svaghed kan han ikke forestaa Værgemaalet har derfor anmodet om, at han maa blive fritaget for det og en anden god Mand blive beskikket til Værge i hans Sted. Da Kongen af Øvrigheds Embede bør tage sig af faderløse og hjælpeløse Børn, befales det ham som Børnenes ældste Morbroder efter Otte Rosenkrantz at paatage sig Værgemaalet for Børnene og i Overværelse af gode Mænd og Børnenes nærmeste Slægt og Venner med klart Regnskab tage til sig alt det af Børnenes Gods, som Otte Rosenkrantz, Carsten Rosenkrantz eller Børnenes Stiffader Christen Munk til Ørnhoedt have taget til sig og oppebaaret, føre Tilsyn med, at Børnene ikke komme til kort derved, og siden forsvare Børnene og deres Gods ved alle forefaldende Lejligheder. J. T. 5, 104 b.
15. Juli (—). Miss. til Peder Munk og Predben Gyldenstjerne. Kongen har bragt i Erfaring, at Frederik Rosenkrantz, der en Tid lang har været Kongens Kammerjunker, til ikke ringe Eftertale for Kongen og Dronningen har krænket en af Dronningens Jomfruer, hvorfor Kongen ogsaa vil lade ham tilbørlig tiltale paa Ære og Velfærd. Da han nu skal være rømt fra Lenet [Lundenæs] og hemmelig skal opholde sig paa Knud Hendriksen Gyldenstjernes Søns Gaard eller andensteds der omkring i Egnen, befales det dem alvorligt straks at begive sig til de Steder, hvor han er finde, og siden gøre sig al mulig Flid for at faa fat i ham og indtil videre holde ham fængslet i god Forvaring, saa han ikke bortkommer. Hvis han ikke godvillig vil give sig fangen og de
