446
1599.
landske Rejse, igen maa faa den Genant, som tidligere var bevilget ham af Københavns Slot, og aarlig skal have den leveret i rette Tid, saalænge han er i Kongens Tjeneste. Udt. i Sj. T. 19, 235.
2. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Hofmesteren. Da Kongen har afkøbt Peter Ecker, Hofskrædder, hans Have og Hus med alt Tilliggende i Helsingør for 110 Dlr., skal Hofmesteren sørge for, at disse Penge blive betalte ham af Rentekammeret. Udt. i Sj. T. 19, 235. Jvfr. 20. Nov. 1599.
5. Nov. (—). Miss. til Bønderne under Møgeltønder, at de skulle erlægge den uvisse Indkomst til Albrit Friis. Udt. i J. R. 6, 138. Miss. til Albret Friis. Benedix Rantzau har nu solgt Møgeltønderhus og tilliggende Gods til Kronen og givet Kongen sin Forskrivning paa, at han inden førstkommende 21. Dec. vil levere Albret Friis paa Kronens Vegne det Skøde, han har faaet af Kongens Fader paa Møgeltønderhus og tilliggende Gods, samt alle de andre Breve, som maatte findes hos ham, baade de gamle og de nye, som han selv kan have forhvervet, siden han fik Godset til Ejendom, saa han aldeles ingen Breve vil beholde hos sig. Denne Forskrivning sendes Albret Friis med Ordre til at tage Skødet og alle Brevene til sig. Endvidere skal han kræve af Benedix Rantzau alle de Kongebreve, der maatte findes i hans Værge, baade dem, der ere erhvervede før hans Tid, og dem, der ere erhvervede i hans Tid, og maatte angaa Diger og Damme, saa han aldeles ingen Breve beholder, som skulle forblive ved Lenet. Naar Albret Friis har faaet Skødet og alle Brevene, skal han tilbagelevere Benedix Rantzau hans Forskrivning. J. T. 5, 113 b.
8. Nov. (—). Miss. til nedennævnte Købstæder om at modtage nogle Bøsseskytter, der i nogen Tid skulle ligge i Borgeleje i Byen, fordele dem i Byen og skaffe dem nødtørftig Underholdning med Mad og Øl, saaledes som de bespises paa Skibene og ikke anderledes med noget Slemmeri og Drik enten om Dagen eller om Natten. Hvis nogle af Bøsseskytterne vise sig uvillige heri eller i anden Maade optræde utilbørligt mod Borgerne eller deres Folk og ikke selv ville raade Bod derpaa. naar de blive advarede, skulle de straks forvise dem af Borgelejet til København. Hvis Bøsseskytterne forlange at faa et Bevis om Grunden til, at de forvises, skulle de give dem et saadant, for at man deraf kan se,