460
1600.
1. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Byfogden i Helsingør om at lade Hans Mulle, Kromand i den gamle Kro ved Frederiksborg, faa den Part, som kan tilkomme Kongen baade i Hus, Have og andet efter Lauridts Klockow, hvilken Part Hans Mulle har afkøbt Kongen. K. Udt. i Sj. T. 19, 249.
— Miss. til Hofmesteren. Da Kongen har bragt i Erfaring, at en Isenkræmmer paa Amagertorv i København skal have gode Lutenstrænge, skal Hofmesteren lade undersøge, hvem det er, som har disse Lutenstrænge, og tilsende Kongen alle de Kister, han har med Lutenstrænge, for at de bedste kunne udvælges. De skulle siden blive ham betalte. K. Udt. i Sj. T. 19, 249.
— Forleningsbrev for M. Joen Jacopsen Venusinus, Sognepræst til Helliggejsthus Kirke i København, paa St. Laurentii Alters Vikarie i Aarhus Domkirke, som er ledigt efter afdøde M. Desiderius Foss. Han skal efter Lejligheden residere ved Domkirken og holde den til Vikariet hørende Residens i Stand. J. R. 6, 140 b.
2. Jan. (—). Aab. Brev om, at Laurits Hansen, der for nogen Tid siden er antaget til at tage Vare paa Tøjhuset ved Københavns Slot med det, som det bliver ham befalet at forfærdige sammesteds, indtil videre for sin egen Person skal have 16 Dlr. 6 Al. Engelst og 6 Al. Foderdug i aarlig Løn og i aarlig Genant til sig selv og en Svend 12 Sider Flæsk, 1½ Oksekrop, 112 Fjerd. Smør, 12 Td. Sild, 3 Voger Bergefisk, 1½ Td. Gryn, 1 Læst Brød og 2 Læster Øl samt nødtørftigt Lys til sig selv, Lønnen at udrede af Rentemesteren og Genanten af Lensmanden paa Københavns Slot. Sj. R. 14, 249.
— (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Valdemar Parsberg, Embedsmand paa Skanderborg, indtil videre maa bruge den Aalegaard ved Grenaa, som afdøde Jacob Seefeldt hidtil har haft, tillige med det Hus i Vejlebye, som ligger dertil; dog skal han aarlig, ligesom Jacob Seefeldt, svare 2 Tdr. Aal til Skanderborg Slot. J. R. 6, 138 b.
3. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Frandts Rantzau. Da Kongen har givet Voldemar Parsberg, Embedsmand paa Skanderborg, Ordre om nogen synderlig Bygning, som Kongen vil have