497
1600.
6. Maj (Kbhvn.). Bestalling for denne Brevviser Elias¹, at skulle vare paa Kongens Stod i Nyborg Len. Han skal med Flid passe paa, át Kongens Stodheste i rette Tid udkomme til Hopperne og i rette Tid blive tagne fra dem igen, og at Folerne blive tagne ind og satte paa Stalden efter Tidens Lejlighed. Han skal aarlig af Rentekammeret have ligesaa meget, som Kongens Enspændere faa, til Løn, Hofklædning og Maanedspenge. F. R. 3, 50. Sj. R. 14, 274 (overstreget).
7. Maj (—). Miss. til Hofmesteren om, at Mathias Arkelimester, fra Mikkelsdag 1599 at regne, aarlig indtil videre maa faa Fetalje for 30 Dlr. udover den ham tidligere bevilgede Genant, hvilket han skal lade Proviantskriveren føre til Udgift i sit Regnskab. K. Udt. i Sj. T. 19, 263 b.
— Miss. til Laurids Brockenhuus. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der paa det jordegne Bøndergods i Nyborg Len er opsat et stort Antal Teglovne, hvilket vil medføre, at Kronens Skove i Lenet med Tiden blive forhuggede og helt ødelagte, skal han med det allerførste lade undersøge, hvor mange Teglovne der ere opsatte i Nyborg Len, hvad Skade der er sket paa Skovene siden Teglovnenes Opsættelse, og om Teglovnene længere kunne blive ved Magt uden Skade for Skovene, og med det første erklære sig til Kongen om Sagen, saa Kongen derefter kan træffe Forordning. Han skal føre flittigt Tilsyn med, at de jordegne Bønder i Nyborg Len ikke hugge mere i deres Skove, end de behøve til nødtørftig Ildebrændsel og deres Huses Behov og til det Skatteved, som de skulle svare til Nyborg Slot, saafremt de ikke ville straffes tilbørligt derfor. F. T. 3, 73. Miss. til Predben Gyldenstjerne. Kongen har bragt i Erfaring, at en Kapellan i Hofve Sogn i Beuling Len for kort Tid siden har stillet sig meget modvillig an, ved Hjælp af nogle faa af Sognemændene, som han har gjort til sine Tilhængere, faaet Kald, aldeles ulovligt, og understaaet sig til med Magt at trænge ind i Sognene, foruden megen anden Trodsighed, som han har begaaet sammesteds. Tidligere har han ogsaa opført sig utilbørligt i Aalborghus Len, hvor han har tjent som Kapellan, idet han har trolovet sig med en Pige, hvis nære Slægtning han havde beligget; paa Grund af sit forargelige Levned er han kommen der- 1 I Overskriften til Brevene kaldes han: Elias Skult.