Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/530

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

514

1600.

Erfaring, at to Møller i Lenet [Frederiksborg], Ovre og Nedre Mølle paa Halskouf, ere aldeles øde, fordi Aaen og Vandløbet til Møllerne er fyldt af Sandfog, og at Peder Mund i Forening med flere gode Mænd har undersøgt Forholdene med Hensyn til Aaens Udgravning til Møllerne paa et andet Sted, saa Møllerne igen kunde komme paa Fode og blive ved Magt og Kongen faa den Landgilde af dem, der plejer at udgives. Peder Mund skal forhandle med Valentin Graver om at paatage sig at udgrave Aaen til Møllerne paa de Steder, som Peder Mund og de andre gode Mænd have udvist, og at udføre Arbejdet paa sin egen Bekostning og med sine egne Redskaber uden nogensomhelst Hjælp med Bønder eller Vogne. Han maa love Valentin Graver 450 eller i det højeste 500 Dlr. for Arbejdet. Valentin Graver skal straks med det første tage fat paa Arbejdet, saa det kan være færdigt inden 8 Uger fra den Dag at regne, da han begynder paa det, og Peder Mund skal føre Tilsyn med, at Arbejdet bliver udført med Flid og til Gavns. Sj. T. 19, 272 b.

27. Juli (Kbhvn.). Miss. til Erik Hardenberg, Hendrik Belov, Laurits Brockenhuus og Niels Friis. Fru Anne Oldeland og hendes Døtre, Jomfruerne Ellidse, Mergrete, Maren og Anne Norby, have for nogen Tid siden erhvervet kongelig Befaling til dem om i Mindelighed eller med Retten at afgøre de Stridigheder, der er mellem dem angaaende Skiftet efter afdøde Hans Norby. De tre førstnævnte af Døtrene have nu klaget over, at denne Befaling hidtil ikke er bleven udført, fordi Jomfru Anne Norby ikke er mødt, da Befalingen skulde udføres, og fordi Laurids Oldeland til Veiløfgaard tilmed ikke har villet paatage sig Værgemaalet for dem. For at de tre Jomfruer ikke imod Retten skulle forholdes fra den Arv, der med Rette tilkommer dem, og for at Sagen en Gang for alle kan komme til en Ende, skulle de snarest igen indstævne Sagen for sig og enten bilægge de mellem Parterne opkomne Stridigheder angaaende Skiftet i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom og Ret. Skulde det ske, at nogen af Parterne ikke mødte til den Tid, de blive indstævnede, skulle de alligevel tage Sagen for og afgøre den. den. F. T. 3, 78. Miss. til Laurits Oldeland. Kongen har ladet Befaling udgaa til nogle gode Mænd om at være til Stede paa Skiftet mellem hans Søster Fru Anne Oldeland og hendes Døtre efter hendes Søn og deres Broder Hans Norby og enten forlige dem i Minde-