Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/561

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

545

1600.

andre Maader komme til nogen Skade. Han skal lade Dammene forsyne med gode Flager, i Tide lade Karperne udfiske og sætte dem hen i andre Diger, lukke Posterne¹ for Dammene op og i og siden lade disse vel forvare med Ler, naar der bliver fisket deri. Om Vinteren, naar Dammene ere tilfrosne, skal han lade vægge for Fiskene og siden holde Vaagerne rene baade for Sne og for andet, som kan blæse deri. Bliver Frosten langvarig, saa han med sin Svend og Tjener ikke alene kan overkomme at lade vægge paa Dammene, skal han advare Lensmanden paa Frederiksborg Slot derom, der saa skal være forpligtet til i de Byer, der ligge nærmest ved Karpedammene, at beskikke en Karl til daglig at vægge paa Dammene. Hvis disse Karle kunne mærke, at Fiskene eller Digerne komme til nogen Skade, skulle de melde det til Lensmanden eller til Jost N. Jost N. skal paase, at naar Dammene eller Gærderne falde ind, det da bliver meldt til Lensmanden, for at denne kan skaffe ham Hjælp til deres Istandsættelse. Jost N. skal dog selv være til Stede, naar Arbejdet skal foretages, og han selv. og hans Svende skulle være forpligtede til selv at holde Render, Pæle og andet, som fejler paa Dammene, i Stand. Han skal tage Vare paa alle de Møllegrøfter i Lenet, som have deres Løb til Slottets Mølle, og ligesaa paa de andre Grøfter, saa at de holdes rene for Slim og Dynd og Slottets Mølle ikke af den Grund kommer til at staa i Bagflod. Naar Grøfterne skulle renses, skal der skaffes ham Bønder til Hjælp ved Rensningen, men han skal selv være til Stede med sin Svend og paase, at alt bliver rigtigt gjort. Han maa ikke paatage sig noget fremmed Arbejde, medmindre han i Forvejen har tilkendegivet Lensmanden paa Frederiksborg eller Fiskemester Joachim von der Liebe det, for at ikke Kongens Diger derover skulle blive forsømte. Han skal i aarlig Løn til sig selv og sin Svend have 52 Dlr., 2 sædvanlige Hofklædninger og 2 Oksehuder til Støvler samt Maanedskost til sig selv og Svenden og nødtørftig Ildebrændsel til sit Huses Behov, dog skal Lensmanden bestemme, hvor mange Læs Ved han aarlig skal have; alt at udrede af Lensmanden paa Frederiksborg Slot. Sj. R. 14, 277 b¹.

18. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Knudt Rud Jørgensen om, at Kongen har eftergivet Lauridts Star i Ofreyddre, der har 1 : Stibordene. 2 Tr. (tildels): Tidsskr. for Fiskeri III. 210.