Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/642

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

626

1601.

B riksborg Slot i Jomfrukammeret, hvor hun siden skal blive optugtet og undervist, saaledes som slig Lejlighed fordrer. K.

12. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Laurids Mule, »vor Mand og Tjener«, der en Tid lang har tjent i Kongens Kancelli, hvor han har forholdt sig flittigt og godt, og nu er bleven forløvet. derfra, maa bosætte sig i Odense eller andensteds i Danmark, hvor hans Lejlighed sig bedst begive kan, og for Livstid være fri for Hold, Vagt, Skat og al anden kongelig og borgerlig Tynge, men han maa saa heller ikke bruge nogen borgerlig Handel og Næring til Forfang for Borgerne, ud over hvad han behøver til sin Husholdning. F. R. 3, 61. K.

— Aab. Brev om, at Laurids Mule maa faa en Kronens Jord udenfor Odense, kaldet Biskopsjorden, nærmest op til Gaaseholmen, hvilken Jord hans Fader har Livsbrev paa, saafremt han overlever Faderen eller denne vil oplade Jorden til ham, og beholde den indtil videre, dog skal han, saalænge han har Jorden, være forpligtet til at tjene Kronen med 1 gerust Hest deraf. F. R. 3, 60 b. K.

13. Maj (Frederiksborg). Miss. til Statholderen om af Rentekammeret at lade betale 50 Dlr. til Peter Maler, hvilke Kongen skylder denne for Maling her paa Slottet, og lade Rentemestrene føre dem til Udgift i deres Regnskab. Endvidere skal han med det første sende 5 Tylter Deler og 50 Pipholt hid til Vandkunsten. Udt. i Sj. T. 19, 310.

14. Maj (—). Miss. til Valdemar Parsberg. Da Thomas Christensen, der en Tid lang har tjent Kongen som Pandesvend, nu paa Grund af Alderdom har søgt Afsked fra denne Stilling og ansøgt om at maatte blive Portner paa Skanderborg og gøre daglig Tjeneste dér, skal Valdemar Parsberg af Hensyn til hans lange Tjeneste antage ham som Portner paa Slottet, hvis der ingen Portner er der, som har tjent i langsommelig Tid. K.

16. Maj (—). Bestalling for Hendrik von Meckelborg, Kongens Rustvognssvend, at skulle tage Vare paa Kongens Vogne, Vogntøj og andet Tilbehør, som findes i Vogngaarden ved Frederiksborg Slot, at intet deraf fordærves, forrykkes eller bortkommer. Han skal i aarlig Løn have 132 Dlr. og en sædvanlig Hofklædning og i Kostpenge 4 Dlr. hver Maaned af Rentekammeret,