Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/646

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

630

1601.

til Rigets Tjeneste efter sin Formue og sit Arvegods. Det befales derfor alle Adelige, baade Riddermændsmænd, Fruer og Jomfruer, enten selv at møde i Lund 1. Juli eller, hvis de paa Grund af Sygdom eller andet nødvendigt Forfald ikke selv kunne møde, da at sende deres Fuldmægtige for at lade sig taksere af Axel Brahe til Elvidt, Oluf Rosensparre til Skarholt, Laug Urne til Bieltebierg og Tage Krabbe til Jordtberg. Naar de ere blevne takserede af disse, skulle de rette sig efter at holde de Heste, som de ere blevne takserede til, saa de, naar Kongen bliver til Sinds at holde Mønstring, kunne møde vel stafferede efter denne Taksering. Kongen vil erkende det med al Gunst og Naade. Sk. T. 3, 142. K.

29. Maj (Kbhvn.). Miss. til Axel Brahe, Oluf Rosensparre, Lauge Urne og Tage Krabbe om 1. Juli i Lund at taksere Adelen i Skaane, Halland og Blekinge for de Heste, som de ere pligtige at holde til Rigets Tjeneste af deres Arvegods. K. Udt. i Sk. T. 3, 143.

— Miss. til Axel Brahe (for Helsingborg Len), Christen Bernekov (for Lunde Stift og Blekinge Len) og Jacob Beck (for Sønder og Nørre Halland) om at forkynde Brevet om Mønstring af Adelen paa alle Herredsting i deres Len, tilskrive alle de Adelige om denne Kongens alvorlige Vilje og sende hver af dem en Kopi af det aabne Brev, saa de kunne vide at rette sig derefter. Endvidere skulle de optage Registre over alle de i deres Omraade boende Adelige, som have Sædegaarde der, sende et Eksemplar ind til Kancelliet, for at man der kan have det at rette sig efter, og beholde et hos sig, hvilket de siden, naar Mønstringen skal foretages, skulle overlevere Mønstringsherrerne, saa disse derefter kunne fremkalde enhver ved Navn. K. Udt. i Sk. T. 3, 143. Aab. Brev om, at Christrup og Hornbek Sogne i Nørrejylland, der i nogen Tid have været Annekser og været betjente af én Sognepræst, herefter ikke skulle være Annekser, men at det skal staa Sognemændene i hvert Sogn frit for efter Ordinansen at kalde en Sognepræst, som kan blive kendt duelig af Superintendenten og betjene Sognet tilbørligt, da disse Sogne ligge i to forskellige Stifter og Herreder, ikke ere blevne lagte sammen efter nogen kongelig Ordre og tilmed ere saa gode, at en Sognepræst ligesom tidligere godt kan underholdes af hvert Sogns Rente og Indkomst, hvis han ellers vil forholde sig gudsfrygtigt og skikkeligt og vil lade sig nøje med en tilbørlig Underholdning. J. R. 6, 166 b. K.