Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/67

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

51

1596.

11. Nov. (Haderslevhus). Miss. til Manderup Parsberg. Der skal være megen Strid mellem Kapitlet i Bremen Stift paa den ene og Stænderne og det gemene Landskab i Stiftet paa den anden Side angaaende Kapitlets Election af Hertug Johan Friderich til Erkebiskop. Stænderne mene nemlig, at det nu forholder sig ganske anderledes med Erkebiskoppens Election end tidligere, da Erkebisperne kun vare gejstlige Personer og ikke befattede sig med verdslig Handel og Lejlighed; nu ere Ærkebisperne baade gejstlige og verdslige Fyrster, der tiltage sig baade de verdslige og gejstlige Forretninger, og Stænderne have derfor protesteret mod Kapitlets Valg, da de mene, at de ligesaa vel som de gejstlige i Kapitlet bør have Stemme ved Valget. Da Kongen er bleven enig med Hertug Ulrik af Meklenborg og Hertug Hans Adolf af Slesvig og Holsten om, at de i Fællesskab skulle sende Gesandter til Bremen Stift, hvilke skulle samles i Stade eller Ferden den 20. Dec. for at tage Trætten for sig og forlige de stridende Parter, har han bestemt, at Manderup Parsberg i Forening med Henrik Ramel til Bekeskof skulle møde paa hans Vegne og i Forening med de andre Fyrsters Gesandter bilægge Striden. Manderup Parsberg skal indrette sin Lejlighed saaledes, at han nogen Tid i Forvejen kan være til Stede i Kolding og siden begive sig til Stade eller Ferden, hvor Mødet nu bliver berammet, sammen med Henrik Ramel for i Overensstemmelse med den Instruks, der bliver medgivet dem, i Forening med de andre Fyrsters Gesandter at bilægge Striden. J. T. 5, 8.

12. Nov. (—). Miss. til Christoffer Valkendorf, Hofmester, om med det allerførste at bestille 9 Smaafade (Lagel.) Rheinfal hos Kongens Faktor, der skal passe paa, at Fadene ere fulde og ikke blive fremsendte omtrent fulde, saaledes som det tidligere er sket. Derefter skal Christoffer Valkendorf sende Rheinfallen til Kongens Hoflejr. Udt. i Sj. T. 19, 31. Miss. til Godtslef Budde til Rødslet¹, Mickel Nielsen til Kye og Friderik Munk til Oxevange om at skifte mellem Jørgen Friis til Krastrup og hans Børn efter Fru Else Bjørn. Udt. i J. T. 5, 9.

14. Nov. (Koldinghus). Miss. til Laurits Brockenhuus om at lægge nogle Kirkebol i Nyborg Len i Fyen, som Niels Bild, 1 J. T. har ved en Fejlskrift: Rødslef.