681
1601.
Frederiksborg, og som Mester Jørgen Friberg har taget Tal paa. Desuden skulle de efter Bygmesterens Bevis af Tolden betale, hvad der yderligere herefter maatte blive bestilt til Bygningen. Udt. i Sj. T. 19, 336.
30. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Børge Trolle. Da de Stykker, som Kongen for nogen Tid siden efter hans Begæring laante ham af sit Arkeli, endnu ikke ere leverede tilbage, befales det ham med det første at tilbagelevere disse Stykker i Arkeliet paa Københavns Slot til Kongens Arkelimester, saa de snarest muligt kunne komme til Stede igen. K. Udt. i J. T. 5, 156. Miss. til Børge Trolle. En af Kongens Stipendiater, ved Navn Olluf Rugmand, som Kongen har holdt udenlands, har berettet, at han og en anden dansk, ved Navn Christen Mikkelsen, for nogen Tid siden, da de studerede i Helmsted, ere gaaede i Borgen for en Person, ved Navn Jens Høst, der skal være barnefødt i Børge Trolles Len [Lundenæs], da Jens Høst, der var bleven kaldt hjem af sine Venner, ikke har kunnet faa sin Afsked fra Universitetet i Helmsted, førend han havde stillet Godtfolk tilfreds for det, han skyldte bort baade i Helmsted og i Brunsvig. Nogle af Jens Høst's Slægt og Venner have ogsaa tilskrevet ham, at hvis enten Værten selv vilde give ham Henstand og sende Bud med ham ind eller hvis andre danske vilde sige god for Gælden, vilde de gøre sig Flid for, at den blev betalt. Olluf Rugmand har saa sagt god for en stor Del af Gælden og, skønt Jens Høst havde givet ham strængt Forpligtelsesbrev paa at ville holde ham skadesløs derfor, har han selv siden maattet betale denne Gæld. Skønt han siden gentagne Gange har krævet sin Betaling hos Jens Høst og dennes Venner og gjort store Bekostninger paa Rejser og Vandringer i den Anledning, har han dog endnu ikke faaet sin fulde Betaling, idet der endnu henstaar henved 87 Dlr. ubetalt. Da han agter at fortsætte sine Studier paa andre fremmede Steder og derfor ikke kan være til Stede for at kræve sin Betaling med Retten, har han ansøgt om, at han uden vidtløftig Trætte og Rettergang maa blive hjulpen til sin Betaling. Da Jens Høst's Venner i deres Skrivelse have lovet, at Jens Høst's Gæld skulde blive betalt, hvis han kunde faa Lov til at komme hjem, og da Jens Høst skal eje en Part i en Selvejerbondegaard i Lenet [Lundenæs], skal Børge Trolle enten give Jens Høst's Venner, der bo i Lenet, og særlig dem, der have forskrevet sig, som ovenfor nævnt, alvorligt Tilhold om at betale