Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

VI

at lade ved Kirkeværgerne til hver Kirke sælges og afhændes til formuende Borgere udi Købstæderne og til ingen anden. 15. Skal ej heller forskrevne N. N. maa bortfæste nogre Tiender, enten Kronens eller Kirkernes Parter, herefter længere end paa 3 Aars Tid og dog tilforn opbyde dennem til Tinge, dennem til Bedste, der mest der af ville give og ere formuende til at betale os og Kirken samme Afgift. 16. Han skal og frede Skovene der udi Lenet og aldeles intet der udi lade hugge til Upligt eller Skovskade i nogen Maade. 17. Desligeste skal han have godt Opsyn med vor og Kronens Vildtbane og der udi aldeles intet jage eller jage lade, skyde eller skyde lade, undertagen hvor han paa vort og Kronens har Lod og Del og er Fælled med Adelen og er Adelens eget Arvegods. 18. Og holde Bønderne til Lenet liggendes ere ved Lov, Skel og Ret og dennem aldeles intet uforrette imod Loven og Jordebogen eller med nogen nye Paalæg besvære i nogen Maade. 19. Og aldeles ingen af vore og Kronens vordnede Bøndersønner maa fri og løs give eller uden vores egen naadigste Bevilling sælge eller afhænde. 20. Og haver vi det saa for godt anset og herefter det saaledes med Udgiften i vore Regnskaber ville forholdet have, at Skriveren paa al Udgiften skal tage nøjagtige Kvittanser og Beviser af dennem, som samme Udgift paalyder, hvilken Kvittanse forskrevne N. N. til ydermere Bevis skal med egen Haand undertegne, at samme Udgift og Køb hannem vitterligt er og af hannem paa vore Vegne samtykt, saafremt samme Udgift udi Regnskabet paa vore Vegne ellers skal passere og blive godtgjort. 21. Og skal ikke heller maa bruge vores Navn til noget Køb hos Bønderne, det være sig i hvad Maade det kan være, uden han derpaa haver vort Brev og Befaling, sligt at skulle gøre os alene til Bedste, og da at gøre dennem Fyldest derfor efter Recessen. Dersom han og gører noget herimod, som Almuen kunde med besværes, da at stande os derfor til Rette. Dersom han sig og noget paa sine egne Vegne vil sig af Almuen tilforhandle eller købe, da skal han gøre dennem derfor Skel og Fyldest, som det kan være værd, og som en anden fremmed dennem derfor give vil. 22. Skal og forskrevne N. N. tilholde Slotsskriveren, at han hvert Aar indfører næst efter Summarum paa Jordebogen, han med sit Regnskab aarligen lader her udi vort Rentekammer indlægge, hvis Skriverkorn eller Pendinge, som Skriveren bekommer aarligen der udi Lenet, samt hvis anden Fordel, som Skriveren sig for nogen Rettighed for sin Tjeneste og Umage der af Lenet og Skriverstuen tilholde kan, at vi deraf kan forfare, hvad vores Bønder og Tjenere der udi Lenet udi de Maade aarligen tilholdes at udgive.