700
1602.
Hvis M. Johannes Carisius's Stiffader mener at have nogen Tiltale til Thiardt Diriksen for Skade, han kan have lidt paa nogle Steder, skal der gaa Dom derom. Anders Dresselberg skal selv personlig være til Stede, naar Sagen bliver forhørt. K.
20. Jan. (Frederiksborg). Miss. til Valdemar Parsberg om at eftergive Søfrin Jespersen i Snapstrup¹ Mølle et Aars Landgilde, da Møllen er brændt med Korn og andet, som han havde samlet til sin Landskyld, og lade ham faa noget Tømmer i Skovene til Møllens Genopbyggelse. Udt. i J. T. 5, 158.
22. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland. Kongen har bragt i Erfaring, at nogle Borgere i Aalborg have købt nogle Læster Korn af nogle skibbrudne Folk, der sidste Efterhøst ere strandede med deres Skibe ved Skagen, hvilken Rug Undersaatterne i Skagen først have villet formene Borgerne i Aalborg at købe af de skibbrudne og siden have gjort Arrest paa', da Borgerne i Aalborg havde købt den, hvorved disse sidste mene, at der er gjort dem Uret. Skagboerne burde efter Loven tiltales paa deres Værneting, men det kan ikke ske, da Sagen angaar baade Borgemestre og Raad, Byfoged og menige Borgerskab og de ikke kunne være Dommere i deres egen Sag; det befales derfor Landsdommerne, at de, naar de ovennævnte Borgere i Aalborg lovligt indstævne Sagen for dem, skulle dømme endeligt i den, om Skagboerne med nogen Ret have kunnet formene de Aalborg Borgere at købe Kornet, og om de have arresteret dette med Rette eller ej. Endvidere have Borgemestre, Raad og menige Borgerskab paa Skagen indbyrdes gjort den Forordning, at al Bjærgelønnen for det Gods, som bliver bjærget der for Landet, skal komme til Deling mellem dem allesammen, saaledes at enhver faar efter sin Lejlighed, og af den Grund forhindre de de fattige skibbrudne i at leje sig andre Bjærgefolk, ligesom de ogsaa tage større Bjærgeløn, end de med Rette bør, og formene de skibbrudne at sælge deres Korn til andre end dem selv, skønt de ikke formaa at betale det altsammen. Da Manderup Parsberg mener, at dette strider mod Søretten og Kongens Mandater og aabne Breve, og at de bør staa til Rette derfor, skulle Landsdommerne, naar Manderup Parsberg indstævner Sagen for dem, ligeledes dømme 1 Snastrup, Framlev H..
