10
1603.
25. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Fru Giørild Faddersdatter om uden al Forsømmelse at fremsende de 1000 Tdr. Havre, som hun har købt til Kongen, til Halmstad. Udt. i Sk. T. 3, 163.
27. Jan. (—). Kvittans til Peder Mund, Embedsmand paa Frederiksborg, paa 1000 DIr., som han i Dag har indbetalt. i Kongens eget Kammer efter den Forhandling, som han paa sin Hustru Fru Vibekke Griis's Vegne har gjort med Kongen angaaende Sandbygaard og noget dertil liggende Gods. Sj. R. 14, 396 b.
— Aab. Brev, hvorved Kongen af Hensyn til Embedsmand paa Frederiksborg Peder Munds tro Tjeneste og for 1000 Dlr., som denne har givet Kongen og nu straks har betalt, bevilger, at saafremt Peder Munds Hustru Fru Vivike Griis ikke faar Livsarvinger med ham og hun overlever hans Død, maa hun, saalænge hun sidder som Enke, beholde Sandbygaard med tilliggende Gods, som er 17 Gaarde i Sandby, 1 Gaard i Hyllede, 1 Gaard i Keilstrup, 1 Gaard i Askeby, Oxebiergegaard og 2 Møller, den ene i Eige, den anden Laxebromølle. Sk. R. 3, 192 b.
28. Jan. (—). Miss. til Jacob Beck. Christian Friis til Borreby, Kongens Kansler, har meddelt Kongen, at han har faaet en Skrivelse fra Jacob Beck, hvori denne indberetter, at en Knægt fra Elsborg har anmodet ham om at sende nogle Breve, som Hertug Carl har tilskrevet Kongen, til denne, hvilke Breve han dog ikke har villet modtage, men har befalet Knægten selv at fremføre dem. Han har heri gjort Ret og det behager Kongen vel. Antallet paa de Raader og gode Mænd, som Kansleren sidst meddelte ham vilde komme til Grænsen, var da meget ringe, men Kongen vil nu for adskillige Aarsagers Skyld selv begive sig did og tager Hoffanen, som er 100 Ryttere stærk, med sig foruden 200 Vognheste, som de alle føre med sig til deres Tros. Da Kongen godt kender den store Armod, som der er blandt menige Almue der, vil han selv føre med sig hvad der behøves, og han tvivler ikke om, at Adelen gør det samme. Jacob Beck skal derfor kun bryde sig om at bestille Hø og Strøelse hos Bønderne, men kan han faa disse til at afstaa Hø og Strøelse for Penge, var det meget nødvendigt; Kongen mener, at det bekvemmeste vil være, at han bestiller det omkring Falkenberg, da Kongen synes, at det vil være mest belejligt at ligge der omkring, 1 Hylshult, Gynge H.