12
1603.
Kongens Fadebur, naar Kongen rejser her igennem Landet. Vise de sig ulydige, ville de blive tiltalte. Sj. T. 19, 394.
29. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Da Kongen paa Begæring af Borgemestre og Raad i Køge har bevilget, at Bønderne i Høfvelsie og Ølsiemagle Sogne maa komme dem til Hjælp med Heste og Vogne, naar der kommer Folk til Køge med Pasbreve fra Kongen eller Kongens Moder og der ikke kan skaffes Vogne i Byen, maa han herefter ikke besvære Bønderne i de ovennævnte to Sogne med Holdsægt eller med at befordre Kongens Fadebur, naar det kommer til Roskildegaard. Sj. T. 19, 393 b. Miss. til Sigvort Grubbe om at fremsende de 200 Tdr. Havre, som han selv har, og 300 Tdr. Havre, som Byfogden i Malmø har købt til Kongen, og give Kapitlet i Lund Ordre til at lade dets Bønder, der ligge ved Strøget, føre Havren til Halmstad. Han skal give Byfogden i Malmø Ordre til fremdeles at købe al den Havre, han kan faa, til Kongen og føre Betalingen derfor til Udgift i sit Regnskab. Udt. i Sk. T. 3, 164 b.
— Miss. til Axel Gyldenstjerne. Borgemestre og Raad i Ronneby have paa Borgerskabets Vegne klaget stærkt over, at undvegne Svenskere, der i Henhold til det Lejde, Kongen har givet dem, opholde sig der i Byen, ikke alene understaa sig til at besidde Huse og Gaarde i Byen, men ogsaa fordriste sig til at købslaa og bruge borgerlig Næring og til at bruge Byens Mark og Skov, som om det var deres egen, uden at spørge Borgerne ad og til stor Fortræd for disse. De have ofte paamindet de Svenske om, at de skulle forholde sig efter det Lejde, som er givet dem, men disse have ikke villet agte det, fare vedblivende frem efter deres egen gode Vilje og Tykke og købslaa ikke alene i Byen, men ogsaa hos Bønderne paa Landsbyerne til ikke ringe Skade og Forprang for Borgerne, hvorved der foraarsages Dyrtid hos disse. Borgemestre og Raad have nu anmodet om, at Kongen vil gøre den Forordning, at de undvegne Svenskere enten forholde sig tilbørligt hos Borgerne eller faa Ordre til at begive sig andensteds hen. Det paalægges i den Anledning Axel Gyldenstjerne at føre flittigt Tilsyn hermed og ikke tilstede, at de undvegne Svenskere i nogen Maade gøre Borgerne i Ronneby Indpas eller Forprang paa deres borgerlige Næring. Hvis Svenskerne herefter understaa sig til at bruge Forprang i Køb eller andet enten i Byen eller hos Bøn-