13
1603.
derne videre end til deres nødtørftige Ophold og til deres Huses Behov, skal han forvise dem fra Byen, da Kongen ingenlunde er til Sinds at lade dem opholde sig i Byen til stor Besværing og Skade for Borgerne. Dette skal han paa Kongens Vegne tilkendegive Svenskerne. Sk. T. 3, 164 b.
29. Jan. (Kbhvn.). Sk. T. 3, 171 b, se 29. Juni 1603.
31. Jan. (—). Miss. til Bønderne i Giøng Herred, hvem de end tilhøre. Da Kongen har givet Mogens Svabe til Svavisholm Ordre til at føre flittigt Tilsyn med dem, hvis der, hvad Gud forbyde, skulde komme noget fjendtligt paa, befales det dem strengelig at vise sig lydige, naar Mogens Svabe paa Kongens Vegne tilsiger dem til enten at holde Vagt eller drage paa Tog, og vise sig villige til af yderste Formue at afværge deres fædrene Riges Skade og Afbræk. Viser nogen sig ulydig, vil han blive tilbørlig straffet for Ulydighed mod Kongens Befaling. Sk. T. 3, 165.
— Miss. til Høvedsmændene i Giøng Herred om i alle Maader at adlyde Mogens Svabs Ordrer. Udt. i Sk. T. 3, 165.
— Miss. til Caspar Markdaner om med det allerførste at meddele Statholderen i København, hvor meget Korn, særlig Byg, han har i Forraad paa Slottet [Koldinghus]. Han skal ved første Lejlighed sende 2000 Tdr. Havre hid og selv fragte Skuder til at fremføre Havren. Udt. i J. T. 5, 172 b.
1. Febr. (—). Miss. til Arildt Hvitfeldt. Da Niels Suer, Borger i Slagelse, har tilbudt at ville afstaa en Selvejerbondegaard i Engeltorp i Draxholm Len, som Oluf Pedersen bor paa, til Kronen for 230 Dlr. og Arildt Hvitfeldt allerede har undersøgt Gaarden, skal han, inden Niels Suer drager ud med sine Øksne, betale denne 230 Dlr., tage nøjagtigt Skøde af ham paa Gaarden, lægge den under Draxholm og indskrive den i Jordebogen. 19, 394 b. Sj. T. Miss. til Peder Mund. Han har paa Kongens Vegne ladet Hans Skriver, Borger i Slangerup, tiltale for et Dyr, som satte sig paa en Staver i hans Gærde. Da Hans Skriver nu har aftalt denne Sag hos Kongen saaledes, at han skal indbetale 400 Dlr. i Rentekammeret, og at Sagen dermed skal være død og magtesløs og Kongen siden være ham bevaagen med al kongelig Gunst og Naade, skal Peder Mund lade Tiltalen mod ham falde. Sj. T. 19, 395.
