163
1604.
saadan Hinder paa Gaarden, at ingen vil leje eller fæste den, saa der kan gives og holdes tilbørlig kongelig og borgerlig Skat og Tynge af den, men den staar øde og forfalder. Han har tilbudt at ville oplade den Part, han har i Gaarden, til de to Søstre for en ringere Pris, end han selv har givet, eller ogsaa at ville købe deres Parter, og han har endvidere paa Tinge tilbudt at ville dele Gaarden, Husene og den til Gaarden hørende Jord med dem, saa hver kunde vide sin Part deri, men de have ikke villet gaa ind paa noget af disse Tilbud. Da han nu har begæret kongelig Befordringsskrivelse til at blive hjulpet til Ret, skulle Borgemestre og Raad ved første Lejlighed lade Gaarden taksere for Penge, for at enhver kan vide sin Part deri, og for at den kan blive bygget og bortfæstet, saa at der kan svares kongelig og borgerlig Tynge af den. De skulle give deres Taksation beskreven. F. T. 3, 140.
15. Maj (Kbhvn.). Miss. til Ifver Jul. Da der ved første Lejlighed skal foretages Skifte og Jævned mellem Fru Anne Kaas til Melgaard, Ofve Juls Enke, og hendes Børn, og Jomfru Anne Jul har begæret, at der maa blive beskikket hende en Værge, som kan forestaa hendes Værgemaal, medens Skiftet mellem hendes Moder, Broder og hende staar paa, befaler Kongen ham herved at paatage sig Værgemaalet for hende, medens Skiftet staar paa, og paase, at hun faar Fyldest for sin Part. J. T. 5, 217.
16. Maj (—). Miss. til Peder Munk. Af hoslagte Supplikats kan han nærmere se, hvad denne Brevviserske Anne, M. Hans Lauritsens Enke, Indvaanerske i København, har tilkendegivet og anmodet om. om. Da hun har anmodet om kongelig Befordring til at blive hjulpen til Ret, befales det ham uden videre Proces og Rettergang at lade hende faa, hvad han med Rette er hende pligtig paa hendes afdøde Husbondes Vegne, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Overløb af hende. J. T. 5, 217 b.
17. Maj (—). Bestalling for Hans Rasmussen i Lundby som Skovrider i Vordingborg Skove med en aarlig Løn af 16 Dlr., 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, 1 sædvanlig Hofklædning og Foder til en Hest. Iøvrigt ligelydende med Bestallingen af 27. Febr. 1599 for Johan Vildtskytte. Udt. i Sj. R. 14, 452 b. Miss. til Hendrik Belov om at lægge noget Gods i Kalløe Len i Nørrejylland, nemlig 1 Gaard i Lem¹ By og Sogn i Hal 1 Lime, Sønderhald H.