200
1604.
30. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Simen Mogensen i Viby, Birkefoged i Viby Birk i Aarhusgaards Len, paa Grund af det Besvær, som han har med sin Bestilling, maa være fri for at svare Landgilde og gøre Ægt, Arbejde og anden kongelig Tynge af den Gaard, han bor i, saalænge han er Birkefoged. Han skal holde Gaarden i god Stand og maa ikke forhugge de til Gaarden liggende Skove. J. R. 6, 266. Miss. til Manderup Parsberg. Da Kongen har befalet Christen Holck, Embedsmand paa Hald, at bygge noget paa Slottet, skal han give Bønderne i de nærmest Hobro liggende Herreder, som han har i Forlening, Ordre til at hjælpe med til at køre Sten og Tømmer fra det nedbrudte Kornhus i Hobro til Hald, saa det saa snart som muligt kan komme did. J. T. 5, 226 b.
— Lignende Miss. til Olluf Rosensparre med Hensyn til Bønderne i Gislom Herred og de andre nærmest ved Hobro liggende Bønder, som han har i Forlening. Udt. i J. T. 5, 227.
— Miss. til Tamis Maltessen. Disse Brevvisere, Morten Hvas og Hendrik Gladebeck, Borgere i Viborg, have berettet, at afdøde Fru Birgitte Rosenkrantz til Starupgaard skylder dem nogle Penge, som de have krævet hos ham, men som han ikke vil understaa sig til at betale dem, medmindre han faar Kongens Befaling dertil. Da han er Værge for Fru Birgittes Børn, befales det ham at betale Morten Hvas paa egne og Hendrik Gladebeck paa hans Hustrus Vegne efter afdøde Johannes Apotheker, hvad hun efter hendes Haandskrifts eller Regnskabs Lydelse skylder dem, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb. J. T. 5, 227. Miss. til Carl Bryske. Denne Brevviserske Birgitte Olufsdatter, Enke efter Laurits Steen, forhen Byfoged i Aarhus, har berettet, at hendes afdøde Husbonde er bleven Kongen 26½ Dlr. skyldig paa hans Regnskab for Told og anden Rettighed, som han paa Kongens Vegne har oppebaaret, medens han var Byfoged, og derhos anmodet om, at noget af denne Restance maa blive hende eftergivet, da hun paa Grund af Armod ikke kan udrede den. Kongen har bevilget, at hun maa nøjes med at betale 10 Dlr. Hun skal stille ham nøjagtig Borgen for Betalingen af de 10 Dlr. til en bestemt Tid. Naar de 10 Dlr. ere betalte, skal han give hende Kvittering. J. T. 5, 227 b.