Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/276

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

275

1605.

Kongen for at faa at vide, paa hvilke Vilkaar han fremdeles maa beholde Lenet. [Med Artikl. 10, 16, 18]. J. R. 6, 284 b. K.

12. April (Kbhvn.). Følgebrev for Ennevold Kruse til Hierritsløfgaard, Rentemester, til de Kronens Bønder under Siegelstrup Slot, som afdøde Fru Ingeborg Skeel sidst har haft i Værge, med Undtagelse af det Strekhals Gods paa Mors og i Thy, som Kongen for nogen Tid siden har henlagt under Hald Slot. J. T. 5, 249 b.

13. April (—). Aab. Brev om, at Oluf Nielsen, barnefødt paa Kronens Gods i Ganløse¹ paa Ørøen i Abramstrup Len, der nu med Kongens Tilladelse har tilfredsstillet Jochim Bülow, Embedsmand paa Kronborg og Frederiksborg, paa Kronens Vegne for sit Fødested, herefter maa bosætte sig, hvor han lyster, og være fri for at deles til Stavns. Sj. R. 15, 16 b.

— Aab. Brev om, at Peder Christensen, Borger i Aarhus, og hans Hustru Mette Lauridtsdatter for Livstid maa beholde en Eng, kaldet Deihollum, ved Malderupgaard 2 i Hasløf Herred, som Carl Bryske, Embedsmand paa Aarhusgaard, har fæstet til dem. De skulle aarlig svare 1 Fjerd. Smør til Lensmanden. paa Aarhusgaard paa Kronens Vegne, saafremt de ikke ville have dette Brev forbrudt. J. R. 6, 285 b.

16. April (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Helsingør. Af hoslagte Supplikats ville de nærmere kunne se, hvad denne Brevviser, Lauge Pedersen, Borger i Aalborg, har berettet at have at kræve hos Madts Lauridtsen, Brygger og Borger i Helsingør, i Henhold til en Fuldmagt fra Arvingerne efter afdøde Hans Jensen, forhen Foged i Romsdals Len i Norge, for den Gæld, som Hans Jensen skyldte Lauge Pedersen. Da han er bange for, at han ikke uden vidtløftig Proces og Rettergang skal kunne komme til sin Betaling, har han anmodet Kongen om en Befordringsskrivelse til at blive hjulpen til sin Ret. Det befales dem at hjælpe ham til Ret ved lovlige Midler og uden langt og vidtløftigt Ophold, naar han stævner sin Modpart i Rette for dem, saa Kongen kan blive fri for videre Overløb af ham. Sj. T. 20, 17.

— Miss. til Sten Brahe. For nogen Tid siden har Ebbe Munk, Embedsmand paa Antvorskov Slot, faaet Ordre til paa Kongens Vegne med Rigens Ret at lade sig indføre i alt 1 2 Gamløse paa Ouro, Horns H. Vistnok Mollerupgaard, V. Lisbjærg H.