Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/312

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

311

1605.

Tiden helt skal forfalde, paalægges det ham med det første, at gøre et Overslag over, hvad Bygning der behøves og hvad den vil koste, og snarest muligt erklære sig til Kongen derom. Kongen vil saa siden give Ordre om, hvorledes der videre skal forholdes dermed. J. T. 5, 256 b. K.

13. Juli (Kbhvn.). Miss. til Christian Bernekov og Bispen i Skaane. Der er en vidtløftig Trætte mellem Sognemændene i Glumsløf og Qvistofte Sogne i Skaane angaaende Kaldelsen af en Sognepræst, idet hvert Sogn vil kalde sin, og de kunne ikke paa nogen Maade enes om Valget. Da Kongen ingenlunde er til Sinds at tilstede saadan Uenighed mellem Kronens Undersaatter om Kaldelsen af Sognepræst og de absolut ikke ville forliges, har han, for at forekomme videre Vidtløftighed, indsat denne Brevviser Hr. Anders Madtsen Flyncke, der hidtil har været Kapellan til St. Nicolai Kirke i København, til Sognepræst i Sognene. De skulle sende Hr. Anders til Sognene og foreholde Sognemændene, at de skulle give ham lovligt Kald, dog Ordinansen i alle Maader hermed ukrænket. Sk. T. 3, 219.

— Miss til Eske Brock. Da Kongen for nogen Tid siden af Maren Bangs, Indvaanerske i Randers, har købt et Skib for 1500 Rigsdaler, skal han finde Raad til af Slottets Indkomst i dette Aar efterhaanden at betale hende denne Sum og føre den til Udgift i sit Regnskab. J. T. 5, 257 b. Miss. til Manderup Parsberg. Han skal ved første Lejlighed erklære sig til Breide Rantzau til Randzouholm, Statholder paa Københavns Slot, om, hvor meget Malt eller Byg der er i Forraad af Slottets [Aalborghus] Kongen tilkommende Indkomst, og hvor meget der er af hver Slags. Hvad der findes, maa han ikke sælge, men skal indtil videre lade det blive liggende paa Slottet. J. T. 5, 257 b.

14. Juli (—). Miss. til Dr. Anders Christensen. Han har tilkendegivet, at den Trappe, som fører op til Kornloftet paa Sorø Kloster, staar paa et ubekvemt og ubelejligt Sted, idet tyvagtige Folk ad den let kunne komme op i Fadeburet og i andre Kamre og have Omgængelse med Skolebørnene, Kældersvende og andre paa Slottet, hvoraf kan foraarsages adskillig Ulejlighed; tilmed er Trappen meget stejl, saa de, der skulle bære Korn op paa det øverste Loft, ikke uden Livsfare kunne komme derop. Han har i den Anledning bedt om Tilladelse til at lade denne Trappe