Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/316

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

315

1605.

bedste, Sigvord Grubbe forlene denne fremfor nogen anden med Vikariet. Sk. T. 3, 220 b.

16. Juli (Kbhvn.). Miss. til Knudt Rud. Kongen har for nogen Tid siden skrevet til ham om at forhandle med Johan Rud til Møgelkier, til hvem han har fæstet Kronens Part af Korntienden af Dreslette Sogn i Hagenskouf Len, om godvillig at afstaa denne Tiende, saa Sognemændene kunde faa den, men erfarer nu af en fra Sognemændene paany indgiven Klage, at hans Befaling ikke er bleven efterkommet. For at Bønderne ikke skulle tvinges til at age deres Korn udenfor Sognet eller faa det kastet for en ringe Aarsags Skyld, befales det ham paany at efterkomme Kongens tidligere Skrivelse, saa Sognemændene kunne faa Tienden for en rimelig Indfæstning og Afgift. F. T. 3, 172. Miss. til Hendrik Belov og Aarhus Kapitel. Da Holger Rosenkrantz til Rosenholm har begæret 1 Gaard i Mygen By og Sogn i Hald Herred, der hører til det Vikarie i Aarhus Domkirke, som Lauridts Hvering er forlenet med, og hvoraf Herligheden følger Kronen til Calløe Slot, til Mageskifte for Fyldest i en af to Gaarde i Monstrup og Volbye i Calløe Len, skulle de med det første erklære sig til Kongen om, hvorvidt Gaarden i Mygen ikke ligger Kronen eller Kapitlet saa belejligt med Jagt eller i andre Maader, at den ikke uden Skade kan afstaas, og hvilken af Gaardene, den i Monstrup eller den i Volbye, der ligger belejligst for Kronen og Kapitlet, og indsende deres Erklæring til Kancelliet, saa Kongen kan rette sig derefter. J. T. 5, 258.

17. Juli (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Jens Lauritsen i Staxtrup paa Kirkens Part af Korntienden af Staxtrup Sogn, hvoraf der aarlig skal svares 14 Pd. Byg og 6 Pd. Havre til Kirken. Udt. i Tb. S. 77.

23. Juli (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør. Da denne Brevviser, Hr. Carls, Sverrigs Riges Arvefyrstes Vinskænk, har berettet, at han ikke uden nærmere Besked fra Kongen maa faa nogen Vin, som han efter sin Herres Befaling skal have til dennes Hofholdning, toldfrit gennem Sundet, befales det dem at lade ham passere toldfrit med saa mange Fuder Vin, som der bevilges andre fremmede Fyrster. Sj. T. 20, 31 b. 118. April 1605.