Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/343

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

342

1605.

26. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Hans Lindenov. Han har indberettet, at to Pinker, der lade sig forlyde med, at de have Bestalling af Kong Sigismund i Sverrig og Polen, til forskellige Tider i Sommer have ladet sig se paa Kronens Strømme under Bornholm, hvor de have grebet og plyndret den søfarende Mand i Østersøen, der vilde til eller fra Sverrig. Da han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig med dem, hvis de atter komme der under Landet, befales det ham i saa Tilfælde at give Kaptejnerne Tilhold om at fremvise deres Pas og Bestalling, saa man deraf grundig kan erfare, i hvis Tjeneste de ere. Hvis de ville understaa sig til at begive sig paa Landet med deres Folk, skal han hindre dem deri. Hvis de driste sig til at angribe nogen eller tilføje nogen Skade saa nær under Landet, at han kan naa dem, skal han paa Kongens Vegne med groft Skyts og i andre Maader gøre dertil, hvad der er ham muligt. Sk. T. 3, 228 b. K.

27. Sept. (—). Aab. Brev om, at Jochym Bülow, Embedsmand paa Frederiksborg, og Kronens andre Undersaatter ved Slottet have begæret, at de maa kalde en ny Slotspræst efter nu afdøde Peder Mortensen Trane, hvilken Slotspræst de selv ville give en rimelig Løn. Kongen har i den Anledning bevilget, at M. Kort Qvist, forhen Skolemester i Malmø, indtil videre maa blive Slotspræst paa Frederiksborg Slot og nyde den Løn, som Kongens Undersaatter i deres Kaldsbrev have forskrevet ham. Naar han i nogen Tid er bleven brugt i denne Stilling og Kongen ikke længere vil bruge ham deri, skal han forsørges med et godt Præstekald enten i Frederiksborg Len eller et andet Sted i Sjælland, og den ham nu lovede Løn maa ikke fratages ham, førend han bliver forsynet med et saadant godt Kald. Hvis der bliver et godt Kald ledigt i Frederiksborg Len, skal han hjælpes dertil af Lensmanden og Superintendenten, og han maa, saalænge han er i Tjenesten paa Frederiksborg, holde en Kapellan til at gøre Tjeneste i Sognene. Sj. R. 15, 53 b¹.

— Mageskifte mellem Peder Basse til Siørup og Kronen. Sj. R. 15, 54 b. (Se Kr. Sk. under 23. Sept.).

— Miss. til Jacob Rosenkrantz om at erklære sig om, hvorvidt 3 Gaarde og 2 Gadehuse i Midskof paa Hintsholm i Nyborg Len, 1 Tr.: Friis Edvarsen, Underretn. om Schielschiør S. 543 f. Kirkehist. Saml. 3. R. II. 311 f.