34
1603.
til at opsige deres Broder Gabriel Svale deres Værgemaal. Udt. i F. T. 3, 115.
18. Maj (Kbhvn.). Miss. til Frandts Rantzau om ved første Lejlighed at istandsætte hvad der er bygfældigt og forfaldent paa Alling Mølle, baade paa Dæmning, Vandkarme og andre Steder, og føre Bekostningen derved til Udgift i Regnskabet. Udt. i J. T. 5, 175.
20. Maj (—). Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har antaget denne Brevviser Peder Hansen i sit Kantori med en aarlig Løn af 40 Dlr. og en sædvanlig Hofklædning samt 5 Dlr. om Maaneden i Kostpenge, skulle de indtegne ham blandt de andre Cantores og betale ham ovennævnte Løn og Maanedspenge. Sj. T. 19, 400 b. K.
21. Maj (—). Forleningsbrev for Claus Meckelborg, Proviantskriver, paa det efter afdøde Pofvel Skriver ledige Kannikedømme i Aarhus Domkirke. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. J. R. 6, 203 b.
— 23. Maj (—). Miss. til Jacob Vind og Holger Gagge. Lauge Beck til Førsløf, Landsdommer i Sjælland, har 1588 leveret Niels Parsberg, da Lensmand paa Roskildegaard, nogle Stiftets Breve, der nu skulle findes paa Roskildegaard efter et derhos følgende Registers Lydelse. Da Fru Lissebet Sehested ved sin Fratrædelse af Roskildegaards Len ikke har leveret disse Breve fra sig til Inventarium, men nu har tilbudt at ville gøre det, skulle de ved første Lejlighed aabne det Kammer, hvori Brevene findes, og efter det forrige og hoslagte Register under deres Forsegling levere disse til Peder Basse, Embedsmand paa Roskildegaard. Sj. T. 19, 402. Miss. til Lauge Beck, Jacob Høg, Knud Rud til Vidbye, Eske Bilde til Valden og Peder Basse. Kongen har for nogen Tid siden ladet skriftlig Befaling udgaa til dem angaaende Trætten mellem alle Peder Oxes Arvinger om Jus patronatus, som er indført paa Tøløse Lod, om Kornmøse Enge og Bremsnesse, hvorvidt der bør gøres Skel og Fyldest til de andre Medarvinger derfor efter Lodderne og Johan Bernekov til Nielstrups udgivne Brevs Lydelse eller ej, om at gøre hinanden Skel og Fyldest for Bygningen paa Hovedgaardene efter den Part i Arven, der med Rette er tilfalden enhver, om Skiften af Købstadgodset mellem dem, forsaavidt Arvingerne ikke indbyrdes ere blevne enige om det eller