442
1606.
Mogens Gjøe til Gundersløfs fuldmægtige Foged, under Mogens Gjøes Fraværelse i England indstævner for dem, og hjælpe ham, saa vidt det kan ske med Lov og Ret. Udt. i Sj. R. 15, 120 b. ism 8. Juni (Kbhvn.). Miss. til Dr. Anders Christensen om at indtage en Søn af Holger Ulfstand til Heckebierg i Sorø Skole, naar der bliver Plads ledig. Udt i Sj. T. 20, 95 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Malmø. For nogen Tid siden har der været Trætte mellem Villom Hendriksen i Egebek og en Borger i Flensborg, ved Navn Jørgen Skulte, angaaende en Part i en Gaard i Malmø, som endelig er bleven tildømt Jørgen Skulte, medens Villom Hendriksen er bleven henfunden til sine tilbørlige Dommere, der skulle paadømme, hvad Kost og Tæring han bør give sin Modpart. Villom Hendriksen mener dog, at han i andre Maader har Tiltale til Jørgen Skulte baade for det, der er blevet bygget paa Gaarden, for erlagt Jordskyld og for andet, som er anvendt paa den, hvilket han nu agter at søge med Retten hos Jørgen Skulte, men han er bange for, at han, som han er bleven anmodet om for Retten, skal blive henvist til at tiltale Jørgen Skulte paa dennes Værneting i Flensborg og saaledes blive holdt fra sin Ret. Da Arven og den Part i Gaarden, som der er Trætte om, er falden her i Riget, hvor ogsaa den hele Proces mod Villom Hendriksen er bleven begyndt og paa det nærmeste fulddreven, skulle de med det allerførste stævne begge Parterne i Rette for sig og afsige endelig Dom om, hvor meget Villom Hendriksen kan tilkomme for den Bygning, han har bekostet paa Gaarden, og for det, som han har udlagt i Jordskyld og paa anden Maade, og det førend der tilstedes Jørgen Skulte nogen fuldkommen Tiltræde til Gaarden. De skulle give Dommen beskreven. Sk. T. 3, 256.
— Til Kapitlet i Lund. Sten Maltessen til Holmgaard, Befalingsmand i Helnekirke Len og Froste Herred, har berettet, at Kapitlet forholder ham det Skøde, der skulde tilstilles ham paa det Gods, som han for nogen Tid siden med Kongens Tilladelse har tilskiftet sig af Kapitlet, fordi den Frihed, som de Kapitelsbønder, han har faaet, hidtil have haft for Tiende, nu ikke mere kan tilstedes dem, da de ere komne fra Kapitlet. Da Kapitlets Rente og Rettighed ikke bliver forringet herved, da jo de Bønder, Kapitlet har faaet til Vederlag, herefter blive tiendefri ligesom Kapitlets andre Tjenere, anmodes Kapitlet om ikke længere at forholde ham
