45
1603.
berettet, at det altid har været Borgerne i Ribe tilladt at sætte deres Øksne paa Foder hos Kronens og Kapitlets Tjenere omkring Ribe, indtil der forrige Aar er udgaaet Forbudsbrev til dem om, at de ingen Græsøksne maa uddrive og sætte paa Foder i Fyrstendømmet. Da Byens Næring for en stor Del hviler paa Øksenkøb, have de nu begæret, at de ligesom tidligere maa sætte deres Øksne paa Foder omkring Byen hos Kronens og Kapitlets Tjenere og paa deres eget Foder, Kronens Told hermed uforkrænket. Kongen har bevilget deres Begæring og befaler ham herefter at tillade dem at sætte deres Øksne paa Foder omkring Ribe hos Kronens Tjenere under Riberhus og Kapitlets Tjenere og ligesaa paa deres eget Foder, dog skulle de svare sædvanlig Told af disse Øksne. Han skal nøje passe paa, at der ikke under det Skin uddrives Øksne, som sættes paa Foder andensteds hos Undersaatterne i Fyrstendømmet, da Tilladelsen alene gælder for Kronens Tjenere under Riberhus og Ribe Kapitels Tjenere deromkring. Hvis nogen af Borgerne i Ribe sætter Øksne paa Foder andensteds i Fyrstendømmet, skal han lade det alvorligt straffe. J. T. 5, 177 b.
27. Juni (Kbhvn.). Miss. til Eske Brock. Denne Brevviser Thomas Gregersen, Møller i Møllen ved Drotningborg Slot, har berettet, at han endnu resterer med en stor Sum af den aarlige Skyld af Møllen paa Grund af Fejl, der til forskellige Tider have været paa Møllen, saaledes har den været udbrudt og staaet stille i 13 Uger og nogle Dage og den har ikke altid kunnet male, og han har i den Anledning begæret nogen Forskaansel. Kongen har nu eftergivet ham saa meget af Restancen, som han kan regnes at være bleven skyldig i den Tid Møllen ikke har kunnet male, og endvidere bevilget, at han maa give 1 Dlr. for hver Td. Korn eller Mel, som han derudover er bleven skyldig til 1. Maj 1603. Da Kongen desuden har bragt i Erfaring, at Vandværket paa Møllen skal være brøstfældigt paa Pæle og Bjælker, paa » Boveden i Vandslusen, paa Møllehjulene og i andre Maader, skal han med saa ringe Bekostning som muligt istandsætte hvad der er brøstfældigt og føre Bekostningen til Udgift i Regnskabet. J. T. 5, 177. Miss. til Carl Bryske om at lade et stort Hus, der staar paa Stadtsgaard, nedbryde og igen opsætte det paa Hafverballegaard, hvor det skal bruges til Kornhus. Bekostningen skal han føre til Udgift i Regnskabet. Udt. i J. T. 5, 178.
