463
1606.
- fruerne Else Absolon Gjøes, Anne Rønnov, Karen Thott, Kirsten Lindenov, Margrete Brahe, Margrete Rosenkrantz, Lisebet Rosenkrantz og Beate Hvitfeldt. Styring Boels Herremænd: Axel Galt, Peder Galt, Andreas Sinklar, Laufve Urne, Niels Kaas, Mogens Kaas, Peder Basse, Morten Venstermand, Frederik Munk, Mogens Pax, Erik Vasbyrd, Axel Rosenkrantz i Skaane, Carl Bryske og Ditlef Holck. Styring Boels Fruer: Enkefruerne Rigitze Rosenkrantz, Birgite Rosenkrantz, Anne Anders Bings, Anne Predbiørn Bilds, Anne Friis og Lisebet Sehested. Sj. T. 20, 108 b. Orig. (til Korfits Ulfeldt).
— 2. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Henning Gjøe, Mogens Gjøe til Bremmersvold, Laurits Ebbesen og alle andre afdøde Erik Valkendorfs Arvinger. Kongen har bragt i Erfaring, at Halsnøe Kloster i Norge, som Erik Valkendorf har været forlenet med, skal være ganske forfaldent og bygfældigt, saa den, der har Lenet i Befaling, herefter ikke bekvemt kan bo derpaa uhindret af Regn og Uvejr. Det befales dem i den Anledning at sørge for, at de Huse paa Halsnøe Kloster, der ere forfaldne og ødelagte, uden al Forsømmelse blive tilbørligt istandsatte, saaledes som det kan være i Overensstemmelse med Erik Valkendorfs Forleningsbrev. Hvis det er Fogdernes Skyld, at Bygningerne paa Klosteret ere blevne saa forfaldne, maa de igen søge deres Oprejsning hos disse ved tilbørlige Midler. Endvidere har Jørgen Brockenhuus til Volderslef, Befalingsmand paa Halsnøe Kloster, berettet, at der i de tidligere Lensmænds Tid paa Klosteret har været en gammel Pergamentsjordebog, kaldet Kalveskindet, og et af denne Jordebog uddraget Register paa Pergament med en Del Breve, som nu savnes, hvoraf man kunde faa nøjagtig Efterretning om Klosterets tilliggende Jorder og Ejendomme; denne Jordebog findes nu ikke mere paa Klosteret, men er forkommen, hvilket ikke med Rette burde være sket. Det paabydes dem uden Forsømmelse at lade denne Jordebog opspørge hos Erik Hardenbergs Fogder eller deres Arvinger, skaffe den til Stede og tilstille Kongens Lensmand den, saafremt de ikke ville staa til Rette derfor. Sj. T. 20, 109 b. Miss. til Jacob Beck. Menige Bønder i Varberg Len i Nørre Halland have berettet, at de, naar der paabødes almindelig Skat over hele Riget, ikke have svaret mere end halv Skat i Sammenligning med Kronens Bønder i Skaane, og de have nu begæret,