473
1606.
ledes, at de snarest muligt kunne begive sig op til Norge til Skibet, og tage Mestersvenden for Tømmermændene paa Holmen med sig. De skulle saa i Forening med en Borgemester og en Borger fra Marstrand, der har Forstand paa Skibsbygning, som skulle være til Stede til samme Tid, besigte Skibet med alt Tilbehør, undersøge al Lejligheden, baade Skikkelsen og Dannelsen paa Skibet og Bygningens Fasthed, med den størst mulige Forsigtighed og siden vurdere Skibet til en rimelig Pris; dog skulle de passe paa, at det, som Bygmesteren allerede har faaet for Skibet, ikke bliver medregnet i Vurderingen. De skulle give deres Undersøgelse. og Vurdering beskreven og i det hele forholde sig saaledes, at der vederfares baade Kongen og Jørgen Friis hvad ret og billigt er, saafremt de ikke ville staa Kongen til Rette derfor. Sj. T. 20, 112.
21. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Carl Bryske, hvis Gaard i København for nogen Tid siden er brændt, om med det første at opmure af Grund et Hus paa det Sted, hvor Gaarden har staaet. K. Udt. i J. T. 5, 314.
22. Okt. (—). Skøde fra Forstanderne i Helliggejsthus i København til Kongen paa en Grund med paastaaende Bygninger ved Helliggejsthus til et Tugthus til Gengæld for den Grund, som Kongen [18. Okt.] har tilskødet Helliggejsthus. Sj. R. 15, 130 b. Orig. (Tr.: KD. II. 535 f.). Miss. til Tolderne i Helsingør om at købe de paa hoslagte Fortegnelse opførte Fiskeredskaber til Kongen til Brug i den ny Have i København. - Fortegnelse: 50 Favnestykker, 30 Hamestykker, 24 Sildegarn, 50 Pd. Seglgarn, 1 Td. Flaadtræ, 50 Knipper Merling, 20 Knipper Haarsimer og 1 Par Ruser. Udt. i Sj. T. 20, 112 b.
25. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Tolderne i Helsingør om at betale Gøthard Klejnsmed for de Laase, Hængsler og andet, som han har lavet paa Esserum. Udt. i Sj. T. 20, 112 b.
— Miss. til Joachim Bülow. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Krogstrup Kirke i Horns Herred i Frederiksborg Len findes et Billede, kaldet St. Dionysius, som Bønderne og den gemene Mand, hvilket Kongen dog ugerne erfarer, aarlig paa bestemte Tider pryde og udstaffere med synderlig Zirat og Klædedragt, som den de efter den gamle papistiske Religion med største Flid respektere. Da Kongen som kristen Øvrighed paa ingen Maade kan tilstede
