505
1607.
Vogne og til Ildebrændsel, men paase, at det sker med saa ringe Skade for Skoven som muligt. F. T. 3, 213.
4. Jan. (Antvorskov). Lejdebrev for Hagen Hagensen, der for nogen Tid siden er bleven beskyldt for at have begaaet et Manddrab paa en af Kronens Bønder i Malmøhus Len, som er bleven funden død paa Hjemvejen fra Ystad Marked. Der er opkrævet 15 Mænd til at sværge om Drabet, og disse have, efter at Vidnesbyrdene ere blevne forhørte, svoret, at han er den rette Banemand og derfor bør miste sin Fred. Da Hagen Hagensen mener, at de 15 Mænd ikke have svoret saa retfærdigt, som de burde, har han anmodet om Lejde for saa lang en Tid, at han kan faa indstævnet de 15 Mænds Afsigt til Lunde Landsting og faa paadømt, om den er afsagt retfærdigt efter Vidnesbyrdene og bør staa ved Magt eller ej. Kongen har, for at Hagen Hagensen ikke skal kunne beklage sig over at være bleven forurettet, bevilget Lejdet, indtil Afsigten kan blive paadømt paa Landstinget, dog skal Processen straks begyndes og Hagen Hagensen skal ogsaa forholde sig fredeligt mod andre. Gaar Sagen Hagen Hagensen imod og dømmes han skyldig i Manddrab, skal dette Lejde ikke efter den Tid komme ham til Bedste. Sk. R. 3, 245.
7. Jan. (—). Miss. til Borgemestre og Raad i Næstved. Da der er Trætte mellem denne Brevviser, Søfren Jacobsen, Kongens Drabant, og Jørgen Kræmmer, Borger i Næstved, angaaende en Gaard i Næstved, som Jørgen Kræmmer besidder, men som nu arveligen er tilfalden Søfren Jacobsen, skulle de snarest muligt kalde de stridende Parter i Rette for sig, nøje forhøre Sagen og uden langvarigt Ophold skille Parterne ad ved Lov og Dom, saa Kongen kan blive forskaanet for videre Molestering i den Sag. Sj. T. 20, 131.
— Miss. til Jacob Rosenkrantz. Kongen har ladet slutte Kontrakt med en Bygmester, ved Navn Dominicus, der bor ved Ulfeldsholm paa Fyen, om, at han ved første Lejlighed skal foretage Bygningen paa Taarnet paa Nyborg Slot, afhugge den Klædning, som nu findes uden paa Taarnet, og siden paany dønnike, restavrere og forfærdige den. Da han for dette Arbejde skal have 280 Dlr., 1 Læst Rug og 1 Læst Byg, skal Jacob Rosenkrantz, efterhaanden som Arbejdet skrider frem, betale ham disse Penge og Kornet. Endvidere skal han skaffe ham de Deler, Lægter, Stænger,