506
1607.
Kabel, Tov og andet, som han maatte behøve til Lad ved Bygningen paa Taarnet. F. T. 3, 214.
7. Jan. (Antvorskov). F. T. 3, 221, se 7. Febr. 1607.
8. Jan. (—). Miss. til Hans Pedersen, Raadmand i Helsingør, Mikkel Greve og Morten Knudsen, Byfoged og Byskriver sammesteds. Der er vidtløftige Trætter mellem Johan Villemsen, Raadmand i Helsingør, paa hans Hustrus Vegne paa den ene Side og hans Svoger Alexander Leyel paa den anden Side angaaende Arv og Skifte efter deres afdøde Svoger og Broder Frederik Frederiksen Leyel og mellem disse to paa den ene og Gudmand Nielsen, Borgemester i Helsingør, paa den anden Side om det Værgemaal, som Gudmand Nielsen en Tid lang har forestaaet for den umyndige Frederik Frederiksen Leyel. Skønt Kongen til forskellige Tider og ved billige Midler har søgt at faa Striden bilagt og Parterne forligt i Venlighed, for at forekomme videre Vidtløftigheder, erfarer han dog, at hans velmente Forslag paa Grund af nogle af Parternes Uendelighed hidtil ikke have baaret nogen Frugt, men at Sagen stadig forhales, saa Kongen for sin Person ikke bliver umolesteret med Sagen. For at Striden en Gang for alle kan blive bragt til Afslutning, paabydes det ovennævnte tre Personer alvorligt, at de til førstkommende N. Dag skulle kalde de stridende Parter for sig og være til Stede, medens alt hvad der endnu staar uskiftet mellem Johan Villemsen og Alexander Level bliver skiftet mellem dem, og medens Gudmand Nielsen gør rigtigt Regnskab for sit Værgemaal for Frederik Frederiksen Leyel, paase, at alt gaar ligeligt og ret til, og hvis der angaaende Skiftet og Værgemaalet opstaar Stridigheder mellem Parterne, som ikke kunne bilægges ved venlig Forhandling, afgøre dem ved en endelig Dom uden videre Undskyldning og Forhaling. De skulle give deres Forhandling eller Dom beskreven under deres Signeter. Det paabydes strengeligen de stridende Parter uden Udflugt at give Møde for de ovennævnte tre Mænd til den Tid, de blive tilsagte, foretage Skiftet og Værgemaalsregnskabet i deres Nærværelse, saa de, inden de drage derfra, kunne blive endeligt skilte ad enten i Mindelighed eller ved Dom. Hvis nogen trods denne Befaling, der er ment til alles Bedste, viser sig modvillig til at møde og uden Forhaling bringe Sagen til Ende, skal han for sin Foragt mod Kongens Bud have forbrudt 1000 Rigsdlr. til Kongen. Sj. T. 20, 131 b.
12. Jan. (Odensegaard). Aab. Brev om, at Hans Jonsen