553
1607.
11. April (Kbhvn.). Miss. til Tamis Zitzewitz. Af hoslagte Supplikation vil han se, at denne Brevviser, Anders Jensen, klager over, at Tamis Zitzewitz uden billig Grund har ladet ham fængsle i hans egen Gaard og ført ham bunden til sin Gaard, hvor han har sat ham i Stok og Jærn. Tamis Zitzewitz skal ved første Lejlighed erklære sig udførligt paa denne Klage, saa Kongen derefter kan give Anders Jensen tilbørlig Besked og blive forskaanet for videre Overløb. Sk. T. 3, 290.
— Miss. til Hans Grabow. Kongen har givet denne Brevviser, Staffen Beckmand, der hidtil har bygget og boet i København, Tilladelse til at bosætte sig i Christianopel og paa hans Begæring samtykket i, at der maa udvises ham en øde ubebygget Plads i Christianopel, hvorpaa han kan opføre Bygning og Huse af Grund, saaledes som han selv har tilbudt, og en Plads udenfor Byen, hvorpaa han paa egen Bekostning kan lade opsætte en Teglovn og Kalkovn. Det befales i den Anledning Hans Grabow at udvise Staffen Beckmand disse to Pladser i den fornødne Størrelse og paa de Steder, hvor det kan være Byens Indbyggere til mindst Skade. Sk. T. 3, 290 b.
12. April (—). Miss. til Hendrik Lykke om at lægge 1 Gaard i Tredløsse i Skelby Sogn i Tyberg Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Jørgen Skovgaard, ind under Vordingborg Slot. Udt. i Sj. T. 20, 155.
13. April (—). Livsbrev for Jon Sudersen, Lagmand for Norden og Vesten paa Island, paa Rengstedt Kloster, Skagefjord Syssel og 4 Kronens Jorder paa Island, kaldede Grund, Thuera, Skotter og Malouder. Han skal svare sædvanlig Afgift heraf og aarlig til St. Hans Dag levere den til Kongens Befalingsmand paa Bessestadgaard. Han skal være Lensmanden paa Island lydig, holde Bygningerne paa Klosteret og Jorderne i god Stand paa sin egen Bekostning og ikke i nogen Maade forurette Bønderne eller besvære dem med usædvanlige Paalæg. Han skal aarlig til St. Hans Dag gøre Kongens Lensmand Regnskab for den uvisse Indkomst, der efter gammel Bevilling og Sædvane kan faas, for alt Vrag, der indkommer for Klosterets, Syslets og Jordernes Grund, og for de Bjørnehuder, Hvaltænder, Hvalrav og andet, der kan falde. Forbryder han sig i nogen Maade mod dette Brevs Bestemmelser, skal Brevet være forbrudt. N. R. 3, 285 b¹. 1 Tr. M. Ketilson, Forordn. til Island II. 228 ff.
