554
1607.
14. April (Kbhvn.). Ligelydende Livsbrev for Biørn Bendichtsen, Indbygger paa Island, paa Munketvera Kloster paa Island, hvoraf der aarlig svares 160 Rigsdlr. i Landgilde, 3 Møderfjelds Jorder, hvoraf der aarlig svares 12 Rigsdlr., og Ødefjords Syssel, hvoraf der aarlig svares 50 Rigsdlr. i Landgilde og holdes 21, Frimand til Søs. N. R. 3, 287 b.
— Bestalling for Joen Sudersen som Lagmand for Norden og Vesten paa Island, da den forrige Lagmand for nogen Tid siden er død. Han skal for sin Bestilling nyde al den Indkomst, som med Rette hører til Lagmandsdømmet. N. R. 3, 288 1 Miss. til de Indbyggere i København, Malmø og Helsingør, der efter Kongens for nogen Tid siden erhvervede Bevilling besejle Havnene paa Island. Af Klager og Beretninger fra Indbyggerne paa Island har Kongen erfaret, at deres Fuldmægtige, der aarlig sendes til Island for at forrette deres Købmandskab med Indbyggerne dér, det være sig Klostermænd eller andre, efter gammel Sædvane faa adskillige Varer paa Borg paa Island mod Løfte om at erlægge Betalingen for dem paa Rentekammeret paa de islandske Indbyggeres Vegne. Men naar Lensmanden paa Island saa kræver Betaling af dem for de Varer, som Indbyggerne paa Island efter udgivet Brev og Segl have forstrakt deres Fuldmægtige paa Island med, vægre de sig undertiden ved at betale denne Gæld under Foregivende af, at deres Fuldmægtige have forholdt sig utro mod dem, ere undvegne af deres Tjeneste og ere blevne dem selv en stor Sum Penge skyldig, og ved andre saadanne Midler imod al Billighed. For at Kongens Undersaatter paa Island herefter ikke skulle komme til at lide nogen Skade for deres gode Vilje og Tillid til Borgernes Fuldmægtige, og for at Kongens Lensmand, der tager Fuldmægtigenes Breve i Betaling af Islænderne for deres Afgift, ikke skal blive forholdt sin Betaling af Borgerne, paabydes det strengeligen disse, at de herefter uden al Forhaling paa Islændernes Vegne i Rentekammeret skulle betale, hvad Islænderne med Fuldmægtigenes Brev og Segl nøjagtigt kunne bevise er udtaget hos dem paa Borg, da det i sig selv er billigt og ret, saafremt Kongen ikke, hvis de handle herimod og det bliver tilkendegivet Kongen, skal se sig foranlediget til at anordne de Midler, 1 Tr.: Safn til sögu Íslands II. 238.
