576
1607.
eller i Mundingen af Fjorden for at have Opsigt med alt. Hvis Statholderen paa Malmes sender nogle Russere ud for at spørge om, hvorfor de fremmede, der købslaa og fiske i hans Herre Storfyrstens Land, blive saaledes angrebne, skal der gives dem det Svar, at Kongen paa Norges Riges Vegne anser sig for Herre over Lapland med den dertil stødende Strand og Fiskeriet i de Havne, Strømme og Elve, som findes, og derfor ikke vil tilstede, at fremmede handle eller fiske paa det laplandske Farvand, medmindre det sker med Kongens Bevilling. Saafremt de engelske Kompagniskibe eller andre udenlandske Skibe, som aarlig pleje at sejle til St. Nicolaus og dér handle med Russerne, møde ham, maa han ikke befatte sig med dem. Admiralen skal iøvrigt rette sig efter de ham medgivne Skibsartikler, saa der bliver holdt Ret og Justits. Saasnart han har udrettet det, som ovenfor er nævnt, skal han begive sig paa Hjemrejsen til København og aflægge Beretning til Kongen om alt hvad der har tildraget sig paa Rejsen. Sj. R. 15, 157.
12. Maj (Kbhvn.). Søpas og Skibsartikler efter den sædvanlige Stil [5. April 1582] for Mads Bagge, Kaptejn paa Leoparden, Hans Brun, Kaptejn paa St. Michael, og Niels Gregersen, Kaptejn paa Løven, paa Rejsen i Vestersøen paa hin Side Vardøhus. Udt. i Sj. R. 15, 158 b.
13. Maj (—). Stadfæstelsesbrev paa Livstid for Peder Pedersen i Ringkøbing paa Kirkens Part af Korntienden af Hie Sogn i Hing Herred, hvoraf der aarlig skal svares 20 Ørt. Rug og 20 Ørt. Byg til Kirken. Udt. i Tb. S. 81.
14. Maj (—). Aab. Brev til Bønderne over alt Ingelsted Herred om at yde Afgift til Vedligeholdelse af Nybro ved Ystad. Sk. T. 3, 298. (Se CCD. III. 229 f.).
— Oprejsningsbrev for Jacob Lykke til Tanderup, Befalingsmand paa Kronens Gaard Lund paa Mors, til, som om Drabet nylig var sket, med Sandemænd at forfølge en Sag mod en af hans Tjenere, ved Navn Anders Seurensen, der for nogen Tid siden paa hans Gaard Tanderup har dræbt en anden af hans Tjenere, ved Navn Peder Mogensen, da der ikke i rette Tid er blevet opkrævet Sandemænd til at sværge om dette Drab. J. R. 6, 351.
15. Maj (—). Aab. Brev om, at M. Chresten Jensen, Kongens Hofprædikant, der ofte besværes med at følge Kon-