Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/59

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

58

1603.

nævnte Dannemænd sætte Tienderne for en passende Afgift. De skulle give deres Ansættelser beskrevne, saa Johan Rud, Embedsmand paa Ørumb, kan indsende dem med sit Regnskab og Jordebogen kan blive forandret derefter. J. T. 5, 1821.

7. Juli (Kbhvn.). Ligelydende Miss. til Predbiørn Gyldenstjerne og Johan Rud angaaende øde Gods i Vestervig Birk. Udt. i J. T. 5, 183.

8. Juli (—). Miss. til Peder Basse. En Person, ved Navn Beindix Lauridtsen, er for omtrent 5 Aar siden kommen for Skade at dræbe en Bartskærsvend i Roskilde, og han er nu bleven paagreben og skal straffes paa Livet. Hans Slægt og Venner have dog nu berettet, at den dødes Slægt er villig til at afsone Sagen med ham, og de have anmodet om, at Kongen vil give sit Samtykke dertil og give Beindix Lauridtsen hans Fred igen, naar han ligeledes har aftinget Sagen med Kongen. Kongen giver sit Samtykke hertil, mod at Beindix Lauridtsen betaler 100 Dlr. til Kro- Peder Basse skal give Beindix Lauridtsen Tilhold om at betale de 100 Dlr. og ligeledes afsone Sagen hos den dødes Slægt og Venner. Kongen vil saa siden give ham hans Fred igen. Sj. T. 19, 414 b. Miss. til Ebbe Munk. Kronens Tjener Lauridts Jensen i Holmstrup i Draxholm Len har berettet, at han har fæstet en Gaard i Rersløf i Andvorskouf Len og givet 5 Dlr. i Stedsmaal af den, men kort efter har Arild Hvitfeld, Rigens Kansler, delt ham til Stavns igen og sat ham paa en øde Gaard i Draxholm Len, da han var født paa Draxholm Gods. Da Lauridts Jensen kun saa kort Tid har siddet ved Gaarden i Rersløf, har han anmodet om, at Indfæstningen maa blive eftergivet ham. Det befales Ebbe Munk at lade Lauridts Jensen være utiltalt for de 5 Dlr. Sj. T. 19, 415. Miss. til Dr. Anders Christensen. Af hans Angivende har Kongen set, at der paa Klosterets [Sorø] Grund staar en hel Hob Gaarde øde, til Dels fordi en Del af Kronens vordnede Bønder, som ere fødte paa Klosterets Grund, ere flyttede til andre Len og have bosat sig der. Da han har begæret Bevilling til at dele dem til Stavns, for at Klosterets Gods igen kan blive besat, tillades det 1 Brevet er overstreget og udenfor er skrevet: Dette bref er ikke efterkommet, men blefvit casserit.