Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/613

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

612

1607.

Margrethe Withes, Indbyggere i Møgeltønder, angaaende en vidtløftig og langsom Trætte, hvori de ere komne med Benedix Rantzau til N om noget Tilgodehavende, som de efter rigtige Breve og Beviser have at kræve hos ham, hvilken Trætte nu paa Grund af Benedix Rantzaus Skudsmaal, Opsættelser og andre Aarsager har varet paa ottende Aar, til stor Bekostning for dem. Da de have anmodet Kongen om at hjælpe dem til Ret og da der er dømt endeligt i Sagen paa Birketinget, paabydes det strengeligen Landsdommerne ved første Lejlighed at stævne begge Parter i Rette for sig og uden al vidtløftig Proces afsige Dom om, hvorvidt Birkedommerens Dom bør staa ved Magt eller ej, saa Parterne uden længere Dilation og Bekostning kunne blive adskilte og Kongen blive fri for videre Overløb i den Sag. J. T. 5, 348.

11. Sept. (Refshøj). Miss. til Eiler Bryske og Ofve Lunge. Lucie von Hagen har berettet, at der er tilfaldet hende noget Løsøre i Arv efter deres afdøde Svoger Detlef von Qvalen, og hun har anmodet Kongen om at hjælpe hende til Rette, da hun er bange for, at der skal gøres hende Indpas paa denne Arv. Da Kongen ikke har kunnet nægte hende som en fremmed denne Begæring, befales det dem at lade hende faa al den Part, der med Rette er tilfaldet hende i Arven, uden videre Forhaling og Pengespild. F. T. 3, 242.

— Miss. til Godske Rantzau. Af hoslagte Supplikation vil han nærmere kunne se, hvilke Besværinger disse Brevvisere, en Del Fæstebønder i Trøyborg Len, som det synes ikke ubilligt, paany have fremført over ham. Da Kongen som kristen Øvrighed, der bør tage sig af dette Riges Undersaatters Anliggender og Nød og Trang, ganske maa misbillige, at de fattige Folk saaledes blive besværede og i Længden ganske ødelagte, særlig da de jo dog ere Mennesker, selv om de ere hans Arvetjenere, anmoder Kongen ham om, selv om han ikke vil tage Hensyn til Bøndernes Elendighed, dog at betænke sin egen Samvittighed og endelig tiltænke de Midler, hvorved de fattige Folk, som han har under sig, ikke saa ganske ubilligt idelig og daglig skulle tribuleres, saafremt Kongen ikke som af Gud tilforordnet Øvrighed skal gribe til saadanne Midler, hvilket han dog gerne vilde undgaa, hvorved saadan Overvold kan forekommes og han selv en Gang for alle blive befriet for det idelige og daglige Overløb af Godske Rantzaus Bønder