Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/619

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

618

1607.

10. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Hermand Jul. Han har indberettet, at Kongens Farbroder Hertug Hans af Sønderborgs Fuldmægtig i nogle Aar har udført adskillige Skibsladninger Sten og Trælast fra Gulland, men naar der krævedes Told af ham deraf, har beraabt sig paa, at Hertug Hans vilde ordne det med Kongen selv. Naar Hertug Hans's Fuldmægtig igen kommer til Gulland med Befaling fra sin Herre til at udføre mere, skal Hermand Jul give ham Ordre til straks paa Stedet at betale ham tilbørlig Told baade af det, han nu udfører, og af det, han tidligere har udført, men ikke fortoldet. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra nogle af Kongens Undersaatter i Visby om at maatte udføre den Tjære, som de kunne tilforhandle sig paa Gulland, fra Slide Havn. Da Kongen ikke ved, om det kan tilstedes dem uden Skade for Kronen, skal Hermand Jul ved første Lejlighed erklære sig til Kongen herom og det saa udførligt, at Kongen derefter kan give Supplikanterne tilbørlig Besked. Sk. T. 3, 312. Oprejsningsbrev for Fru for Fru Christentse Jul til Stubergaard, Kield Juls Enke, til, som om Sagen nylig var sket, med Sandemænd at forfølge Bønderne Jep Nielsen, Hans Tyfsen, Anders Madtsen, Niels Jensen Busch, Mikkel Lassen og Bertel Madtsen i Karup Sogn og Birk i Silkeborg Len, der sidste 6. Juni skulle have angrebet og fængslet en af hendes Tjenere, ved Navn Hendrik Christensen, i Heck i Søvel¹ Sogn og mod hans Vilje frataget ham en Sum Penge. J. R. 6, 360 b.

— Aab. Brev om, at Bartholomeus Wilpe paa sin egen Bekostning maa anrette et Apotek i Viborg, hvor den forrige Apoteker for nogen Tid siden har overgivet Apoteket. Han skal være forpligtet til altid at holde Forraad af gode, friske og ustraffelige Varer og af saadanne Materialia, Urter, Specerier og andet saadant, som bør findes paa et velordnet Apotek, og sælge dem til en rimelig Pris. Da der, særlig i Begyndelsen, hører stort Udlæg (»Forlag) til at drive et saadant Apotek, har Kongen, for at Bartholomeus Wilpe bedre kan holde Apoteket ved Magt, bevilget, at han maa oppebære Kronens Part af Korntienden af Farsøe Sogn i Gislum Herred, kvit og frit, og være fri for al kongelig og borgerlig Tynge indtil videre. Ingen af Borgerne i Viborg maa herefter uden Kongens Tilladelse holde Apotek i Viborg eller sælge saadanne Materialia, som bør findes paa et vel- 1 Sevel, Ginding H.