Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/628

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

627

1607.

mester, skal gøre Tjeneste i Sognet, og Bønderne i Sognet skulle svare Skolemesteren Tiende og andet, som de ere pligtige at svare Sognepræsten. J. R. 6, 363. (Tr.: Dsk. KL. III. 27 f. (efter en Afskrift)).

30. Okt. (Kbhvn.). Miss. til de Hospitalstjenere, som ligge til Vartof, om, at de i Aar skulle svare Malt i Stedet for Byglandgilde. Sj. T. 20, 183. (Tr.: KD. V. 17). Miss. til Kongens Befalingsmænd i Aarhus og Viborg Stifter. Kapitlet i Viborg Domkirke har berettet, at den Hjælp, som Kongen for nogen Tid siden har bevilget til Viborg Domkirkes Bygning, endnu ikke er fremkommen, men at en stor Hob Kirker endnu restere med den, og derhos anmodet om Kongens Befordring til at faa den resterende Hjælp ind. Det paabydes dem strengeligen hver i sit Len at sørge for, at de Kirker, der endnu restere med Hjælpen, fremsende denne med det allerførste, saa Domkirkens Bygning ikke skal blive forsømt derover. J. T. 5, 354 b.

2. Nov. (—). Aab. Brev, hvorved Kongen forbyder Indførsel og Salg her i Riget af de Kalendarier og Almanakker, som Dr. David Herlichius, ordinarius Physicus i Lybæk, lader trykke i Lybæk. Sj. T 20, 183 b. (Tr.: Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. IV. 591 f. (med Dato: 21. Nov.)). Miss. til Landsdommerne over alt Riget om at lade ovenstaaende Forbud mod Dr. David Herlichius's Almanakker, Prognostica og Kalendarier forkynde paa alle Landsting og holde det i god Forvaring ved Tinget. Sj. T. 20, 184.

— Miss. til Laurits Ebbesen. Denne Brevviser, Adser Nielsen i Giefntofte i Københavns Len, Kronens Tjener, har berettet, at Laurits Ebbesen tiltaler ham for 1 Fjerd. Smør og 1 Td. Havre, der efter Jordebogen for nogle Aar siden skal være svaret af den Gaard, han bor i, paa Grund af Forskaansel for Ægt og Arbejde. Denne Afgift har dog ikke været krævet af ham eller hans Formand, førend han nu kræves for Afgiften i en samlet Sum for alle de Aar, han har boet paa Gaarden, og han har derfor begæret at maatte blive fri for denne Tiltale, da han ingen Forskaansel nyder for Ægt og Arbejde. Da der til den Gaard, Adser Nielsen bor paa, ikke ligger mere Ejendom end til de andre Gaarde i Giefntofte, der svare samme Landgilde som hans, og han heller ikke nyder større Frihed for Ægt og Arbejde end de