Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/632

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

631

1607.

Herred, [skulle de med det allerførste besigte Mageskiftegodset, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet]. Sj. T. 20, 186 b.

18. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i Vejle. Hoslagt sendes dem en Supplikation fra denne Brevviserske, Usse, Egbert Hackis Enke, i Kolding, hvori hun klager over, at hun tiltales og forfølges af dem for en Gaards Ejendom i Skov og Mark der sammesteds, som efter deres Formening skal være forfalden til Byen, fordi hun imod Kongens Brev af 12. Juni 1588 for nogen Tid siden har skødet den til Knud Gyldenstjerne. Hun bekender, at denne hendes Forseelse er sket af Uvidenhed, idet hun ikke, da hun bortskødede Gaarden, har vidst det mindste af dette Kongens Mandat at sige, og hun har nu anmodet Kongen om at maatte være fri for denne Tiltale, hvilket Kongen ogsaa har bevilget. Det befales dem at lade hende være fri for Tiltalen og ikke gøre hende nogen Hinder paa hendes Gaard med tilliggende Skov og Mark for denne hendes Forseelses Skyld. J. T. 5, 355 b.

19. Nov. (—). Forleningsbrev for Hr. Peder Skellerup paa et efter afdøde Caspar Apoteker ledigt Vikarie i Roskilde Domkirke. Udt. i Sj. R. 15, 186.

22. Nov. (—). Miss. til Knud Brahe. Hoslagt sendes ham en Supplikation fra denne Brevviser, Jørgen Pedersen, født i Lille Dalbye i Biugholm Len, hvori denne klager over, at der gøres ham Hinder paa en Arv, som er tilfalden ham der sammesteds efter hans Forældre, og begærer at maatte blive hjulpen til Ret. Det befales Knud Brahe at hjælpe ham til Ret, saa der ikke sker ham noget med Hensyn til denne Arv, som er mod Ret og Billighed. J. T. 5, 355 b.

27. Nov. (—). Miss. til Hendrik Rammel. Da Kongen behøver forskellige Slags Tømmer til Skibsbygningen paa Bremerholm, skal Hendrik Rammel lade det Tømmer, som sidste Aar er blevet hugget og skovskaaret i Skovene i hans Len, nemlig 9 Tylter Planker og Barkholter, og de Vognskud, som ere blevne huggede forrige Aar, føre ned til Ladestedet. Endvidere skal han i Vinter lade hugge 100 Stykker Barkholter og 3 Tylter Bjælker, hver 18 Al. lang, og lade det føre ned til Ladestedet. Han skal lægge alt saaledes, at Strømmen ikke bortdriver det, og med det første sende Breide Rantzau, Statholder i København, Besked derom, saa denne til Foraaret kan sende Skibe efter det. Sk. T. 3, 316.