Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf/639

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

638

1607.

Kongen og den anden Halvpart til Hendrik Waldkirck. Sj. R. 15, 200.

24. Dec. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Da Kongen, der har bragt i Erfaring, at han har et Antal Tønder Havre i Forraad af Gaardens [Roskildegaard] Indkomst, har Brug for denne Havre til sine Heste paa Frederiksborg, skal Peder Basse ved allerførste Lejlighed sende al den Havre, han kan undvære, til Frederiksborg. Sj. T. 20, 188 b. Miss. til Laurits Kruse. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der i Dueholms Kirke findes en stor gammel Messinglysestage, som i langsommelig Tid ikke har været brugt i Kirken, og vil bruge den til noget andet, skal Laurits Kruse med det første lade denne Lysestage udtage, indpakke den i Tønder eller paa anden Maade, saaledes som den bedst kan forvares, og ved første Lejlighed skaffe den herover. J. T. 5, 359. Miss. til Landsdommerne i Nørrejylland. Af de hoslagte Supplikationer kan han se, hvorledes disse Brevvisere, nogle Selvejerbønder i Lorup under Trøiborg, baade nu og forskellige Gange tidligere have paa det højeste beklaget sig over den Overvold og det Tyranni, som paa alle ubillige Maader tilføjes dem af deres Husbonde Godske Rantzau til Trøiborg. Da de agte at forfølge de i deres Klager ommeldte Sager mod deres Herskab paa Herredsting og Landsting til Rettens Udføring, paalægges det herved strengeligen Landsdommerne, at de, saafremt Herredsfogden ikke vil den rette Vej ud, saa Sagsøgerne foraarsages til at indstævne Sagerne til Landstinget, med største Flid og Nøjagtighed skulle betragte og overveje Selvejerbøndernes Klager og siden skille Parterne ad ved endelig Dom, herved tagende i Betragtning, at det er ukristeligt og for Gud uforsvarligt, at bemeldte Godske Rantzau under Paaberaabelse af de Adelen her i Riget givne Privilegier saa ganske tyrannisk og utilbørligt procederer mod fattige Folk, i Længden til største Undergang for disse. J. T. 5, 359.

28. Dec. (—). Miss. til Jacob Ulfeldt og Dr. Jonas Charisius, Gesandter i Nederlandene. Af deres Skrivelse og de dertil føjede Akter har Kongen erfaret Summen af det, som er forhandlet i Haag af de franske og britanniske Gesandter før deres Ankomst og ligesaa hvad der er forløbet siden deres Ankomst og i hvilken Stilling Fredsforhandlingen er. Skønt Kongen mener, at de ere tilstrækkelig instruerede i deres Instruks, vil han dog