91
1603.
saget til ved andre Midler at forsvare Holger Gagge herimod. Sk. T. 3, 181 b.
15. Sept. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen har bevilget, at alle Kronens Landkirker i Han Herred, der ikke selv ere trængende, men have Forraad, skulle komme Broveste Sognekirke i Han Herred til Hjælp til dens Genopbyggelse, enhver efter sin Evne og Formue, da Broveste Kirke i adskillige Maader er brøstfældig og forfalden og dens Taarn er blæst ned i den sidste store Storm, og da Kirken og Sognemændene ikke ere ved den Formue, at de selv kunne genopbygge Kirken og Taarnet. Kirkeværgerne for Landkirkerne skulle levere Hjælpen til Broveste Kirkes Fuldmægtige og tage Kvittans af dem derfor. Kirkeværgerne for Broveste Kirke skulle saa siden gøre Regnskab for, hvorledes Pengene ere anvendte til Kirkens Bygning. Hvis nogen viser sig forsømmelig eller uvillig, vil han komme til at staa til Rette derfor. J. R. 6, 217 b.
— Aab. Brev om, at Hans von Buckholt til Underhelfenberg, afdøde Johan Buckholts Arving, nu til Foraaret vil sende sin Fuldmægtig, Christopher Jørgensen, Borger i København, til Island for at indkræve de Restancer, som han paa sin afdøde Fætter Johan Buckholts Vegne har at kræve der. Da en af Johan Buckholts Fogder er død og der af dennes Regnskab skal kunne faas den største Efterretning om denne Restance, har Hans von Buckholt som Udlænding anmodet Kongen om at sørge for, at han uden lang Forhaling bliver hjulpen til det, som han er berettiget til. Det befales i den Anledning Kongens Fogder, Embedsmænd, Lagmænd og alle andre, der have Befaling paa Island, at hjælpe Hans von Buckholts Fuldmægtig til hos den afdøde Fogeds Arvinger at faa Genpart af de Regnskaber og andet, som er blevet fundet efter ham, da han døde, og siden hjælpe ham til at faa Restancen indkrævet uden vidtløftig Proces eller Rettergang og til at faa det Inventarium, som findes paa Gaarden. Arnestappe, da han overfor Kongen har forpligtet sig til at gøre dette Inventarium ligesaa godt, som det var, da Johan Buckholt overtog Gaarden. N. R. 3, 202 b.
16. Sept. (—). Aab. Brev om, at Laurits Diure i Bisserup i Vindinge Sogn i Korsør Len, Herredsfoged i Falkebiergs Herred, barnefødt i Tryggevelde Len, maa være fri for Tiltale for