112
1609.
Mænd om at adskille dem i denne Sag, men hun ikke har villet bevilge den, have de nu alene efter Recessen tiltaget og tilbetroet dem til at skille dem ad enten i Mindelighed eller ved Retten. Det befales dem derfor ved første Lejlighed at begive sig til Pallisbierg, stævne alle Parterne i Rette for sig og enten bilægge alle Stridigheder mellem dem i Mindelighed eller afsige Dom om, hvorvidt Pallisbierg Hovedgaard med Bygning, Grund, Ejendom og Mølle findes at være bedre eller ringere, end Fru Dorette Krabbe og Hans Lykke have annammet den, og hvor meget enhver af dem med Rette bør have i Gaarden og Godset efter deres Udlæg i Hovedstol, Rente, Skadegæld, Kost, Tæring, Brevpenge og al anden Interesse, som de have lidt og anvendt for deres Løfte. De skulle have i Agt, at naar Fru Dorette Krabbe har ladet sig indføre i Pallisbierg Gaard og Gods for mere, end hun endnu har udlagt, er det sket, fordi hun endnu har adskillige Skadesløsbreve af Mogens Juel for de Løfter, som hendes afdøde Husbonde har været i for ham, men ikke har faaet hendes Husbondes Haand og Segl igen og heller ikke ved, om hendes Husbondes Haand og Segl er indløst og Brevene kasserede. Hvis hun igen kan faa sin Husbondes Haand og Segl, begærer hun intet videre i Pallisbierg Gaard og Gods, end hun efter et med hendes egen Haand underskrevet Registers Lydelse har faaet udlagt, og vil gerne afstaa det andet. De skulle give deres Forhandling eller Dom beskreven under deres Signeter. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald [osv. som i Miss. af 4. Jan. 1609]. K.
1. Juli (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Berent Junger, Borger og Apotheker i Aarhus, der en Tid lang paa egen Bekostning har holdt Apotheket i Aarhus vedlige med alt Tilbehør, til Bedste baade for Adelen og Indbyggerne i Aarhus, mest i det Haab, at han ved forefaldende Lejlighed maatte blive benaadet med kongeligt Privilegium ligesom hans Formand, fremdeles maa holde Apothek i Aarhus. Han skal være forpligtet til at holde Forraad af gode, friske Urter, Materialia, Speceri, Konfekt og hvad andet, som bør findes i et velordnet og færdigt Apothek, og sælge det til en rimelig Pris, saa ingen med Billighed kan have noget at klage over. For at han bedre kan holde Apotheket vedlige, maa han indtil videre være fri for al borgerlig Tynge. Ingen maa herefter uden Kongens Tilladelse
