115
1609.
paa Grund af lovligt Forfald [osv. som i Miss. af 4. Jan. 1609]. K.
4. Juli (Kbhvn.). Miss. til Olluf Galde til Tom, Peder Ifversen til Frydsøe, Anders Green til Sundbye, Norges Riges Kansler, og Stien Madtsen til Rønneholm. Der er Trætte mellem Otte Bildt til Nes paa egne og sine Broderbørns Vegne paa den ene og Axel Rosenkrantz til Glimminge og Fru Mergrete Hardenberg til Høgestedt og hendes Lavværge paa den anden Side angaaende en Arv, som nogle gode Mænd den 19. Juni i Lund have tildømt Axel Rosenkrantz og Fru Mergrete Hardenberg at skulle have efter afdøde Jomfru Blandsiflor Bildt, hvilken Arv Otte Bildt og hans Broderbørn skulle udlægge til dem, saa vidt enhver kan tilkomme for sin Part, og ligesaa angaaende den Tiltale, som Otte Bildt derimod formener at have til dem. Da begge Parter have tilbetroet dem til enten at bilægge Striden i Mindelighed eller dømme dem imellem, skulle de med det allerførste paa belejlig Tid og Sted stævne begge Parter i Rette for sig, siden enten bilægge Stridighederne i Mindelighed eller afgøre dem ved Dom, saa de en Gang for alle kunne komme til endelig Ende dermed, og give deres Forhandling eller Dom beskreven under deres Signeter. Hvis nogen af dem paa Grund af lovligt Forfald [osv. som i Miss. af 4. Jan. 1609]. K.
11. Juli (—). Miss. fra Christian Friis, Kansler, og Brede Rantzau, Statholder, til Mogens Ulfeldt. Kongen og de have modtaget hans Skrivelse af 7. i denne Maaned, hvori han beretter, at han i Søen har optaget en svensk Pinas, der under Kurland har plyndret en Krejert, har bortført en der under Landet for Anker liggende forløben Skude, forrykket de Redskaber, der fandtes paa den, og optaget en Baad med en Kurlænder i Søen. Da han har forespurgt, hvorledes han skal forholde sig hermed, give de ham efter Kongens Befaling det Svar, at han straks uden videre Forhaling skal lade Pinassen med Krejerten og Baaden og alt hvad de have, baade Folk, Breve og andet, passere og ikke befatte sig mere med den, da den ikke har forurettet nogen af disse Rigers Undersaatter, ej heller har plyndret det lybske Skib paa nogen af de danske Strømme, men paa det kurlandske Farvand. De have tidligere tilskrevet ham, hvor længe han skal blive i Søen, nemlig indtil den Fetalje,