Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

131

1609.

18. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Stien Brahe, Hendrik Lykke og Anders Dresselberg. Da en stor Del af Kronens Gaarde i Vordingborg Len, hvilke ere optegnede paa vedlagte Register, i langsommelig Tid have staaet og endnu ere aldeles øde, fordi den til dem liggende Ejendom ikke kan taale den Landgilde, som de aarlig skulle svare til Kronen, og det ikke kan formodes, at disse Gaarde ville kunne blive besatte, medmindre Kongen vil bevilge, at noget af Landgilden maa afslaas, skulle de, for at disse øde Gaarde ved første Lejlighed igen maa blive besatte, uden lang Forhaling lade opkræve Oldinge i de Herreder i Vordingborg Len, hvori de øde Gaarde ligge, og i Forening med dem nøje undersøge, hvad Ejendom der ligger til hver af de øde Gaarde, taksere enhver af Gaardene for en rimelig Landgilde, saa Kronen kan faa Fyldest og Bønderne, der besidde Gaardene, kunne blive ved Magt, og indskrive den Landgilde, som de sætte Gaardene for, i Jordebogen. Sj. T. 20, 277.

19. Aug. (—). Miss. til nedennævnte Lensmænd om at fremsende Proviant. Det paabydes endelig at levere Provianten til de Tider og paa de Steder, det befales, da den ikke vil blive modtaget paa andre Steder. De skulle tage Beviser for alt det, som fremsendes, og lægge disse ved deres Regnskab til videre Forklaring. Jørgen Kaas (Københavns Len) 20 Læster Byg, 30 Læster Brød og 5 Læster Gryn, at levere til Mortensdag; Peder Basse (Roskilde Len) 8 Læster Rug, 35 Læster Byg, 6 Læster Gryn og 36 Læster Brød, at levere til Jul i København, 3 Læster Smør, at sende til København med det første, 200 Lam, at sende til København med det allerførste, og 200 Gæs, at fremsende til Mikkelsdag; endvidere skal han skaffe Ditlef Holck Mel til 20 Læster Brød, naar denne begærer det; Ditlef Holck (Trøgvelde Len) 20 Læster Brød, at levere til Fastelavn, det fornødne Mel at modtage paa Roskildegaard; Hendrik Lykke (Vordingborg Len) 20 Læster Brød og 4 Læster Gryn, at levere til Foraaret, 400 Lam, at fremsende til Bartholomæi Dag [24. Aug.], erklære sig om Stedsmaals- og Sagefaldsøksne og fremsende dem 14 Dage før Mikkelsdag; Hans Lindenov (Dragsholm Len) 8 Læster Rug, 40 Læster Brød, 5 Læster Gryn og 10 Læster Malt, at levere til Foraaret, 1 Læst Smør, at sende hid med det første, 40 Læster Byg, at fremsende til Mortensdag, 500 Tdr. Havre, at levere paa Frederiks-