143
1609.
den Sali Bispens Hus i Viborg og de andre dertil hørende Gemakker, hvori Kongen og hans Følge logere, naar de komme did, istandsætte med Vinduer, Gulv, Tag og andet, saa der intet skal mangle og saa Kongen kan finde alting beredt. T. 5, 485. J.
7. Sept. (Kbhvn.). Miss. til Carl Bryske. Da han under Kongens sidste Besøg paa Hafverballegaard præsenterede Kongen en hvid Hest, der tidligere, som det da blev berettet, skal have været af en anden Farve, anmodes han om at sende denne Hest til Kongen med denne Brevviser, Kongens Rejseknægt. Han viser Kongen en særlig Behagelighed derved. J. T. 5, 485 b.
8. Sept. (—). Forleningsbrev for Christen Pedersen, Kancellitjener i Danske Kancelli, paa et Vikarie i Roskilde Domkirke, der for nogen Tid siden blev ledigt ved Kongens Faders Sangmester Arnoldus de Fines Død, og som dennes Son Hieronymus Arnoldi siden har haft, medens han studerede, men som nu igen er ledigt, da Hieronimus Arnoldi for nogen Tid siden igen er indkommen i Riget og er bleven forsynet med et Kald. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 15, 262.
— Aab. Brev om, at Jesper Pedersen, Borger og Byfoged i Varberg, der af Jacob Beck, Lensmand paa Varberg, har fæstet 2 Kronens Jorder ved Varberg, kaldede Cappels Jorder, for en aarlig Afgift af 2 Pd. Smør eller i Stedet derfor 2 Dlr., for sig og Arvinger maa beholde disse Jorder som Ejendom mod at svare den ovennævnte Afgift, for at han ikke, ved at forbedre Jorderne med Fylding og andet saadant, til ingen Nytte for sig selv skal anvende stor Bekostning derpaa. Sk. R. 3, 311.
— Miss. til Lauge Urne. Af hoslagte Supplikation vil han udførligere kunne se, at Indbyggerne i Elleholm paa det højeste have beklaget sig over en af deres Bymænd, ved Navn Hans Pedersen, der mod al Billighed og Ret tilføjer dem stor Vold og Overlast, hvilket de ogsaa have tilkendegivet Lauge Urne som deres tilforordnede Øvrighed med Anmodning om at blive hjulpet til Ret. Da deres Klage saaledes er ham bekendt, forekommer det Kongen meget sælsomt, at han som den, der
